En festival handler om at feste, om at fejre, om at have det sjovt sammen. Vi musikere og komponister i Barefoot Records arbejder sammen om skabe koncerter, som vækker undren, overraskelse, og brede smil.
Til sommer er vi på sjette år en del af Copenhagen Jazz Festival, og står for vores helt egen mini-festival. I månederne op til festivalen skal der komponeres noget musik. Det er en spændende, udfordrende og lærerig proces, og vi vil gerne invitere jer til at være en del af den!!
Barefoot Sound Kitchen indtar Københavns gader og pladser i juni-juli 2015
Komponisten Casper Hernández Cordes vil stå for 4 gadeinterventioner og 3 indendørs workshops, hvor I vil blive guidet igennem en skabende musikalsk proces. Vi arbejder med lyde fra Barefoots musikere, som vi sætter sammen på nye, helt uhørte måder. Efter workshoppen har vi skabt nogle unikke kompositioner sammen, som du kan tage med hjem.
Street Kitchen edition: Gør-det-selv gademusik. Lav din egen gademusik. Giv dig selv eller de andre en skærv for det.
“Hvordan kan vi lave musik, når vi ikke er musikere?” vil I måske spørge. I Barefoot Sound Kitchen vil du opleve, at du kan tage nogle lyde og blande sammen til en komposition ligesåvel som du i køkkenet kan tage nogle madvarer og få en ret ud af dem.
Barefoot Sound Kitchen – street kitchen edition. Mikrofoner med en kvintet i, der bare står og venter på ….. JER!!
Barefoot Sound Kitchen Street Kitchen:
4 lørdage i juni, kl. 14 – 17 på pladser og torve.
På denne smukke sommerlørdag satte jeg Barefoot Sound Kitchen (street kitchen edition) op på et sted, som nok kan betragtes som forbrugets højborg – Kongens Nytorv, ved Østergade. Et sted, hvor 95% af de forbipasserende har én eller flere helt nye poser i hånden, med et par helt nye sko, en helt ny kjole eller et nyt jakkesæt.
Er de mennesker friske på at lege? “Kan du hjælpe os?” spurgte jeg. De fleste, – efter at have set vores setup med mikrofoner osv., – reagerede ved at kigge hårdt ned i jorden og gå hastigt videre. Men der var dog visse, som kunne lokkes til at lege med. Og andre som bare spontant kastede sig ind i legen!
Der var Henrik, en lille ældre herre, som jeg inviterede til at deltage. Han mente ikke at det var noget for ham. Han var 90 år (!) Jeg ville have taget ham for at være max 70. Han sagde at han havde oplevet 2. verdenskrig. Jeg spurgte ham, hvordan var det så. Han sagde at han var flygtet til Sverige. Hvor han havde startet en brigade. Hvad var det for en brigade. Det fik jeg ikke helt fat i. Nåmen han var jo for genert til at deltage i happening-performance-workshoppen. Og så alligevel gik han i gang med at synge “jeg elsker de grønne lunde”, ind i mikrofonen med lyden af en kontrabas. En fin stemme, fuldstændig rent sunget.
Så var der Simon, som kom væltende ind på banen, halvfuld, og med en stak Hus Forbi i sin taske. Han gav den hele armen og inviterede folk med. Var meget vild med Barefoot Sound Kitchen, og mente det ville være meget populært på bodegaer og til fester. Han mente endog at jeg ville kunne tjene gode penge på det. Jeg sagde noget om at det jo var et kunstprojekt, hvortil han svarede at det pengene jo skal tjenes et sted. Og så kunne jeg dermed få tid til at lave kunstprojekter ved siden af. Det var faktisk ikke nogen dårlig ide. Generelt har fulde mennesker nemmere ved at lege.
Jeg spurgte til hans historie, og han sagde at han havde været erhvervsfisker i mange år. Var blevet kørt over. Kunne derfor ikke arbejde mere. Jeg kunne forstå at han havde været inde over noget sygedagpenge, men det var han kørt sur i. Han sagde at han var begyndt at få angstanfald pga systemet. Nu fik han ikke angstanfald længere, nu hvor han var en fri fugl.
Simon gav mig dette nr af Hus Forbi, som tak for at have fået lov til at være med i Barefoot Sound Kitchen. Han ville ikke tage imod penge, – der var ellers røget et par skillinger ind på pladen….
Så var der to unge drenge, som kom forbi, den ene var frisk på at rappe nogle egne tekster.
Tre timer i sommervejret med mikrofoner, lydene fra klaver, trommer, saxofon, trompet og slagtøj, og 8-12 mennesker, som havde fået en mulighed for at lege med lyde, og måske få flyttet nogle grænser, skabt nogle andre billeder på nethinden, måske slipper noget igennem i drømme.
Vi kender alle den drøm, hvor man står på en scene. Man ved ikke, hvordan man er endt der. Man har ikke den fjerneste ide om hvad man skal gøre. Måske er det en balletforestilling. Måske en solokoncert.
Der formes lyde med stemmen. “Du kan bruge din stemme som et joystick!”
Koncentration omkring arbejdet med Fonokolab
Børnekulturpiloterne fik til opgave at lave et skilt, som skulle forklare forbipasserende, hvad workshoppen gik ud på. Her laves der QR koder via en stencil.
Dette er en video, som dokumenterer, hvordan jeg arbejder med lyd som medie. Anders Find fra Projektland har lavet den, og det er simpelthen en perle af en video! Klipning, timing, panning, lydside, alt dette mestrer Anders til perfektion.
Her er der nogle særligt gode steder (stills fra videoen):
(Jeg låner denne opskrift fra MEDLYD, min oversættelse)
“Consoning gøres sådan her:
1) Spot et sted. MEDLYD finder forladte steder, hvor folk kan have behov for mere … menneskethed
Site objects
2) optag lyde. Både ‘naturlige’ lyde fra stedet, og lyde lavet med de objekter, der er tilgængelige, ved hjælp af dine hænder, fødder, hoved, og lokale folk der er tilgængelige til at producere lydene.
3) Hjemme igen, improviserer du over lydene på din computer. Medlyd bruger Anthropomorpher.
4) Upload improvisationen på en online service, som er tilgængelig for smartphones (Soundcloud for eksempel)
Det visuelle er allevegne, men når det kommer til lyd som udtryksform er gaden stum. Hvor er lydkunsten henne i gadebilledet? Med denne workshop vil jeg inspirere til at arbejde med lyd som en kanal til at sætte et unikt præg de offentlige rum, der omgiver os.
Hvordan lyd som gadekunst? Tidligere skulle der dyre og skrøbelige løsninger til før man kunne sætte lyd ud i bybilledet, men med de nye teknologier er det blevet både nemt og tæt på gratis at blive gadelydkunstner. Man kan nu sætte en lille seddel op på muren med en kode, som gør det muligt for en forbipasserende med en smartphone at få adgang til en lyd online, som kan afspilles direkte på smartphonen.
I workshoppen arbejder jeg med en proces i tre trin:
Indsamling. Vi finder en lokalitet, et sted, som har eller kan få en særlig betydning for de deltagende. På dette sted indsamler vi lyde, både omgivende lyde og lyde vi kan frembringe ved at ‘spille’ på de ting og sager der er på stedet.
Forarbejdning. Lydene bliver lagt ind i et program, jeg har udviklet, Anthropomorfer. Deltagerne kan forme lydene med deres stemmer og via deres smartphones. I denne fase er der fokus på, hvor mange nuancer vi er i stand til at udtrykke med vores stemme, og hvordan lyd kan blive til forløb. Vi arbejder med det rumlige og det narrative som kreative modstande i kollektive improvisationer.
Phonograffiti. Improvisationerne lægges online, og der laves qr-koder som linker til dem. Vi arbejder med qr-koder, om hvordan man kan tune dem, og give dem sit eget personlige visuelle præg, og til sidst sætter vi koderne op som gadelydkunst, eller: PHONOGRAFFITI!
Hvorfor en workshop? Ambitionen med denne workshop er at inspirere deltagerne til at se mulighederne i at sætte sit eget præg på byrummet. Ved at ‘tage byrummet ind’ og forme det med sin stemme kan deltagerne få en skærpet følelse af tilhør til stedet, og de kan få ørerne op for den mangfoldighed af lyde, som byrummet stiller til rådighed.
Alle kan deltage, for metoden lægger op til at man bruger sin stemme på en dagligdags og naturlig måde. Det skaber opmærksomhed på den måske oversete nuancerigdom der ligger i den måde vi til dagligt udtrykker os gennem lyd.
I et større perspektiv er det mit mål at skubbe til udviklingen af en kultur omkring phonograffiti, og at flere tager handsken op som gadelydkunstnere/soundtaggers, med hver sit individuelle præg og projekt.
Læs mere om, hvordan jeg har arbejdet med phonograffiti som lydkunstner med 7. klasse på Ellebjerg skole, her.
Et godt sted for Phonograffiti / soundtaggingHer bruges en CD-boks til QR-kodenCD-boksen malesFra projekt Re-place
I oktober – november 2011 har eleverne fra 7. klasse på Ellebjerg Skole i Sydhavnen arbejdet med installationskunst i en proces som satte fokus på identitet og tilhørsforhold.Projekt RE-place blev udviklet og faciliteret af scenograf/biledkunstner Liselotte Justesen og komponist Casper Hernández Cordes, som en del af Statens Kunstråds Huskunstnerordning, i tæt samarbejde med klassens lærer, Annette Dybdal.Ideen med projektet var at styrke deltagernes oplevelse af at høre til og at blive hørti lokalområdet. De unge var med i alle dele af den kunstneriske proces, og det var centralt, at de fik ejerskab til projektet. Ved at arbejde med enkle greb og med de forhåndenværende midler skulle projektet tydeliggøre, at mulighederne for at udtrykke sig ligger ‘lige om hjørnet’ for de unge.Projekt Re-place forløb over fire faser:
Introduktion. Et forløb, hvor kunstnerne viste de unge, hvad kunstneriske processer kan. Hvordan man kan lægge et særligt blik på sine omgivelser, og derigennem på sig selv. Der blev arbejdet med eksempler på installations- og gadekunst, og deltagerne blev inddraget i de teknikker og metoder, som ligger til grund for arbejdet med kunstneriske processer.
Udforskning. Et forløb hvor deltagerne gik på opdagelse i nærområdet. Her var det deres opgave at finde et sted, de kender fra deres hverdag. Fra dette sted indsamlede de genstande og lavede registreringer i form af lydoptagelser, foto, video, noter, tegninger.
Udformning. I denne del af forløbet blev det indsamlede materiale sorteret, bearbejdet og kombineret på forskellige måder. Der blev arbejdet med idéudvikling og skitsering. Blev samlet og komponeret og gjort klar til at blive sat tilbage, re-placed.
Præsentationsfase. Som afslutning på projektet blev installationerne sat op på de udvalgte steder i kvarteret hvor de udsprang fra. Fredag den 2. december var der fernisering, hvor de unges familie og venner samt andre interesserede blev inviteret med på en installations-kunstrute. Kunstruten blev afsluttet med varm suppe ved den sidste installation, og der var lejlighed til en uformel snak mellem kunstnere, forældre og eleverne.
Lokalavisen Kgs. Enghave Bladet bragte denne artikel om Replace
Casper Hernández Cordes på vej til fernisering på Replace med Vesterbrokanonen
Eleverne havde af sig selv en narrativ tilgang til arbejdet med de steder de valgte. Denne tilbøjelighed kunne huskunstnerne bygge videre på, og inspirere til at udvide. Udfordringen var at iklæde fortællingerne nogle visuelle/lydlige former, som kunne løfte dem ud af det konkrete og over i noget mere processuelt. En af de øvelser der blev arbejdet med, gik ud på at identificere nogle følelsesmæssige udviklinger, historiens karakterer gennemlevede. Disse udviklinger blev ‘oversat’ til nogle forskellige lyde, som eleverne så kunne flytte rundt i rummet ved hjælp af smartphones. I dette mini-værk er flaske-lyde og hjemmelavede fuglelyde, som bliver bevæget rundt i rummet.(Kan med stor fordel høres i høretelefoner)
For at kunne arbejde med lyd som gadekunst brugte eleverne qr-koder. Med en smartphone og en qr-kode-læser app, f.eks. I-nigma, kan du scanne koden og komme til den website hvor lyden ligger
Læs og lyt til P2s reportage fra ferniseringen på Replace
Hvordan skaber vi kulturelt bæredygtige fællesskaber? Og hvordan kan lyd som udtryksform drive denne udvikling? Det er spørgsmål, jeg stiller med denne blog. God læsning!
Casper Hernández Cordes på vej til fernisering på Replace med Vesterbrokanonen
