Tag-arkiv: #skolechat

Folkeskoleloven på 10 sekunder

37 siders tætskrevet lovtekst? Læs det nye “Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love ” på kortere tid end det tager at stave sig igennem titlen:

Læs de manglende tal og bogstaver her.

Læs min blogpost om natur&teknik, æstetiske læreprocesser, sanseteknologier og refleksion gennem sprog, lyd og bevægelse her.

Advertisement

Fonokolab inficerer Askov Efterskole

Fonokolab inficerer Askov Efterskole

I forbindelse med mit besøg på Askov Efterskole, – med en super modtagelse af Jacob, lærer på 9+10 klasses musikhold – fik jeg lejlighed og tid til at installere Fonokolab på alle de 5 mac computere i lydstudiet.

Eleverne fik mulighed for at downloade den app de skal bruge, TouchOSC, til deres egne smartphones. Og de fik tid til at afprøve workflowet med at optage lyde, konvertere dem, dragge-droppe dem ind i Fonokolab, og tilslutte deres egne smartphones til at styre lydene med.

Vi havde EN HEL DAG!! Hurra! Og udover det rent tekniske – som gav en del små og mindre udfordringer – var det også en dag, hvor jeg lærte klassen på 30 elever en lille smule at kende, og hvor de fik lejlighed til at lave nogle formentlig lidt anderledes øvelser, der skulle vise dem, hvordan de kan bruge SIG SELV i den musikalske skaben.

Lyt til elevernes komprovisationer her:

Er du på en smartphone/tablet, så klik her for at lytte!

For første gang i sin eksistens er Fonokolab nu nået til et modenhedsniveau, hvor programmet har kunnet installeres på en skoles computere.
For første gang i sin eksistens er Fonokolab nu nået til et modenhedsniveau, hvor programmet har kunnet installeres på en skoles computere.

Besøget blev finansieret af Koda. Læs mere om Kodas Skolekontakt her.

Truckers vs Blind, – et spil hvor taberne vinder og vinderne taber!

I anledningen af min søns 13 års fødselsdag har jeg lavet dette lille spil, som jeg prøvede med drengene fra hans klasse.

Antal deltagere: 10+

Rekvisitter: To slags ting, som du har ved hånden, f.eks. plastikbestik og plastikflasker. Skal fungere som truckernes “horn”. Et rimelig stort, ryddet rum eller udendørs.

Deltagerne deles op i to nogenlunde lige store grupper, én gruppe af “truckere” og én gruppe af “blinde”. Der udpeges desuden en deltager som er “politimand”.

Truckers vs blind logo

Forløb

  1. Blindegruppen stiller sig med ryggen til/lukker øjnene/får bind for øjnene.
  2. Truckergruppen fordeler plastikbestik og plastikflasker nogenlunde ligeligt mellem sig.
  3. Politimanden befaler truckerne at sprede sig i rummet/på banen. Efter kort tid siger han/hun “frys!”. Her kan politimanden evt. slukke lyset.
  4. Nu befaler politimanden gruppen af blinde om at fordele sig.
  5. Politimanden påbyder truckerne at bevæge sig rundt og lave lyde med deres respektive “horn”. De blinde står stille og lytter efter, hvor de forskellige truckere befinder sig.
  6. Efter noget tid sprutter han/hun “frys!” Truckerne står nu også stille, og stopper med at lave lyde med deres horn. Og vælger derefter hvilken slags “horn” de blinde skal finde. Han/hun siger derfor f.eks. “GAFFELTRUCK”.
  7. De blinde har i mellemtiden lyttet efter BÅDE plastikbestik OG plastikflasker, og ved nu at det er plastikbestikket, der er vigtigt. De bevæger sig rundt – uden at kunne se ! – for at finde en trucker med plastikbestik.
  8. Politimanden (som enerådigt bestemmer timingen i legen) udbryder nu “frys!”, og ALLE skal fryse på det bestemsteste. Lyset tændes (hvis det har været slukket)
  9. På dette sted skal regnskabet gøres op, og der er fire mulige situationer:
    • En blind som har fundet en trucker med plastikbestik. Det var jo flot gået, og den fundne trucker bliver nu – med et – blind, og slutter sig til de blindes hold efterfølgende.
    • En blind som har fundet en trucker med en plastikflaske. Det var jo ikke det, han/hun skulle! Den blinde bliver dermed på stedet forvandlet til trucker, – og genvinder synets kraft som ved et trylleslag!
    • En blind som har fundet en anden blind. Det var jo slet ikke meningen!! Begge vildfarne blinde bliver nu forvandlet til truckere!
    • En blind som ingen har fundet. Han/hun forbliver blind.
  10. Nu deler deltagerne sig op i de to grupper, og der kan evt. gøres status over hvem der nu er hvor og hvorfor.
  11. Nu gentages forløbet fra pkt. 1. Politimanden bestemmer suverænt, hvilken slags “horn” de blinde skal finde i pkt. 6
  12. Legen kan afsluttes på to måder:
    • Alle deltagere er enten blevet truckere eller blinde. Alle har dermed vundet, og det fejres på behørig vis.
    • Politimanden beslutter at der er 1 – 2 omgange tilbage, hvorefter status gøres op. Det hold, der er flest på har vundet fordi der er flest. Det hold der er færrest på har vundet fordi deltagerne har formået at holde stand.

Gennem legen bliver deltagerne bedre til at skelne mellem forskellige slags lyde, til at identificere dem i rummet, og til at huske, hvor man har hørt lydene. Man skal jo lytte efter BEGGE slags lyde, for man ved først efter at lydene er stoppet, hvilken slags lyd, man skal finde kilden til.

  • Man oplever osse, at det ikke er et spørgsmål  om os vs. dem – på trods af navnet –  fordi man kommer hele tiden til at skifte mellem at være trucker og blind, og når derfor ikke at slå rod i den ene slags identitet.
  • Begge grupper er aktive hele tiden, – men på hver sin måde. Der lader til at være en form for balance, hvor en gruppe der er næsten tom ser ud til at have en fordel af at være lille og derfor hurtigt rejser sig igen.

Vi afprøvede spillet i et mørkt rum i kælderen. Der var ikke meget plads, men det er måske en fordel, – for så er det nemmere at finde hinanden. Jeg tror, vi gennemførte 7-9 runder. Så begyndte der at gå mere eller mindre hat og briller i foretagendet, og politimanden (undertegnede) måtte gribe ind med at annoncere at der kun var 1 runde tilbage – hvis altså deltagerne kunne koncentrere sig. Stillingen efter sidste runde blev at gruppen af blinde var flest. Alle så dog ud til at have en følelse af at have vundet…

Moonbase – et online værktøj til at lave små animationer med tekst, farver og billeder.

Moonbase – et online værktøj til at lave små animationer med tekst, farver og billeder.

Minder om en ultrasimpel udgave af MAXMSP, med objektbaseret ‘programmering’. Der ligger en masse læring i at kombinere de forskellige objekter – “image”, – “box”, og “text”, med styrende objekter, som “wave”, der laver bølgeformer, som kan styre forskellige parametre i de andre objekter, og “color” som kan ændre farverne, og “pointer”, som styres af musebevægelser.

Se denne lille animation, hvor jeg har lavet nogle “wave” objekter der styrer lysstyrken i tekst og baggrund (“box”). Og en lille grå firkant du flytter rundt med dine musebevægelser!