Tag-arkiv: innovation

Gamifying Digestion II, the Game! Video log 9

Does gamification inspire 12 year olds to want know more about digestion? Can we make a game where sound is an essential part of the game’s dna? Do teenagers find our game design utterly boring?

See for yourself!

Check this video, and see 6th grade getting their senses awakened, and engage in our game:

So the game? In order to gamify the processe of chewing food and swallowing it, we made a sort of remix of the good old blind man’s buff, though in our version, EVERYONE is blindfolded. Here is the design:

  1. We have 2 kids who are “teeth”, 1 kid who is “tongue” (the only one who is NOT blindfolded), and the rest of the group are being divided into two groups, one consisting of “food”, and the other of “saliva”.
  2. The “food” teams up in pairs, holding arms. They want to find a “tooth”. Blindfolded, they listen for the sounds that the “teeth” make (making sounds with their knuckles.
  3. As soon as a “food” team has found a “tooth”, the “tooth” will break them a part.
  4.  Now the individual “food”s will listen for each their “saliva”, and as they find a “saliva”, “saliva + food” teams up, holding arms, raising their hands.
  5.  “Tongue”, being the only one who can see, detects the “food+saliva” couple, and guides them to the “esophagus”, – two rows of chairs or other furniture.
  6. When all the “food”s have found a “saliva”, and are seated in the “esophagus”, the game stops and “tongue” points out the winners. Applause!

After testing the game, two times with the class, we gave each of the 4 groups in the class the task of gamifying a part of digestion, drawing from our example. The goal is to present a game for the class next week.

Read more about Fonokolab at the innovation camp AFSNIT I here: https://www.facebook.com/events/660379303993613/

Read about the preparation for this session in our crew, and get a chance to watch an innovative process in a diverse team here.


Project video log 6

This video will show you our first workshop with the 18 kids in 6th grade, building instruments out of trash.

Kristine Ingevall starts by playing some beautiful sounds on her instruments; then we introduce the categories for today’s workshop: #best sounding instrument#; #easiest to build#; #most variety in the sound#; #most durable instrument#. And a special prize for best collaborating team.

See the class working, and hear their teacher’s very positive conclusions.

More information about Fonokolab at AFSNIT I: https://www.facebook.com/events/660379303993613/

Check out more ‘streetstruments’ here:


Video log 5

Today, Monday 4th of November, we had a session with the team, at Café Sonja. The goal for the meeting was to prepare tomorrow’s workshop with the 18 pupils at Tove Ditlevsen Skole.

In the video you will be introduced to crew members Jaime, Kristine and Natalie, and you will hear about the development of the concepts for the innovation workshop. The introductory question was: how can we design a workshop were the kids combine a part of the digestion with a recycled material to build instruments. What criteria will  we set up and how can we make the pupils work according to these criteria?

As you will see, we decided to let go of the combination with the digestion parts and chose to design the workshop to only include working with the recycled materials and their sound.

And you will also see that we choose 3 criteria, setting up prizes for

  • the best sounding instrument,
  • the most durable instrument,
  • the instrument with most variation in the sound

Additionally we have designed a prize for the group that is best working as a group. AND an extra prize, open category, that can come in handy if one of the instruments doesn’t receive any prizes.

The concept that the class has been informed about since last week, preparing for Tuesday 5/11: The pupils are divided into four groups:

Group Part of digestion / scenography Recycled material
1 Preparation Metal
2 Mouth Hard plastic
3 Stomach Glass
4 Gut Paper

All pupils bring 1-2 pieces of recycled material on Tuesday according to their group’s category. Criteria of the materials:

  • it must be something that we throw out, ie. not angle iron and new paper, but, for example cans and phone bills.
  • the more common it is, the better, it should be easy to get much of it.
  • and so it must be clean!

Read this post about a former experience with building innovative trash instruments with kids (in Danish):  https://oerermedfilter.wordpress.com/2013/05/15/om-somstrumentet-xylogongen-handfladestrumentet-svampebobstrumentet-og-vejrstrumentet-og-om-en-metodisk-landvinding/

Project video log 3

Today’s question: How to link digestion with recyling?

[gigya src=”http://cdn.tagul.com/cloud.swf” type=”application/x-shockwave-flash” allowscriptaccess=”always” width=”1000″ height=”400″ flashvars=”id=213418@1″%5D

Click here to see the mind map. See it on full screen here.

(Embedding an iframe in wordpress is impossible, so I have used this workaround)

Project video log 2

Todays problem I have been looking at was how to “translate” the velocity of a player’s movement in the room into the sample rate of the sound he/she is controlling.

At the same time, I ask: What if i were a teacher and posed this problem to the class. Well aware that I did not have the answer myself. This is the method described by Jacques Rancière in “The ignorant schoolmaster”.

Changes in the sample rate will change the perceived pitch of a sound. Think of an old record player, when you change the speed of the turntable, the pitch will change. – Like scratching.

So I wanted to find out how to make the speed of a person in the room, equal the sample rate of the sound. Which is the same to say as standing still will mean no sound. And moving fast will mean a high pitch, – slow equals low pitch.

The movement of the person is fed into the computer via a smartphone.

I want the computer to calculate the stream of xy values and find out how fast the point moves between pairs of xy.

While calculating velocity on a single line wouldn’t pose me a lot of problem, the movement on a diagonal way in a 2d setting posed me problems.

So: I googled it. And found out that my problem has a name: Vectors! The formula I found was simple enough for me to ‘translate’ into MAXMSP in its object based programming language. (Please check out PureData, please, and help me work in that open source environment, so we can get the schools started, for free (kids need to learn programming!!))

Now I had the translation of 2d movement into distance. And from distance, I could calculate a relative speed, by adding an object (clocker) that starts counting ms everytime its hit by a bang. A larger amount of ms equals slower velocity.

Next problem: How to translate velocity into sample rate? Theoretically simple, but in practice difficult, because it requires a smooth transition between math world (MAX) and signal world (MSP).

Using a scale object, I succeeded in making a smoothly changing sine wave, that would stop when the person stands still. The transition from no sound to sound is quite smooth, however, it reaches its maximum very fast, and there are practically no perceptible pitch changes when the person moves slowly or fast.

Maybe the result is fine, when we start testing it with real sound. Simplicity is important, when it comes to this kind of tool. It is a never before tried way of working for most, and therefore the degree of complexity must be low.

FONOKOLAB, – et digitalt værktøj til at arbejde med lyd som udtryksform i klasseværelset

Det lyder ikke så godt i folkeskolen. Musikundervisningen som fag bløder, både internt og eksternt. De såkaldte kreative fag bliver skubbet til side til fordel for fag, som bliver betragtet som vigtigere for en bæredygtig samfundsudvikling. Men sådan skal klaveret ikke spille! Hvis vi i vores fællesskaber vil have mennesker der vokser op og som på selvbåren, reflekteret og samskabende vis kan bruge lyd som en udtryksform, så skal lyden som medie meget mere i spil – og på en radikalt anderledes måde – i den daglige undervisning i folkeskolen.

Af komponist Casper Hernández Cordes

Læs videre om rummet som modstand, om kollektive arbejdsprocesser, og om at bruge stemmen som impulsgiver til at arbejde med kompositoriske processer i klasseværelset

I projektet Gaden som Instrument har jeg i halvandet år arbejdet med mit eget digitale værktøj Anthropomorfer. Jeg lavede en række gadeworkshops med tilfældige forbipasserende som deltagere. Med de ultrahøje krav til umiddelbar forståelighed og en hurtig indlæringskurve der er i dette format har jeg fået et ret klart billede af, hvad der virker og ikke virker, når det drejer sig om at sætte folk i alle aldersgrupper og med alle slags baggrunde til at arbejde med kompositoriske processer.

Med Fonokolab vil jeg omplante de metodologiske og teknologiske erfaringer fra Gaden som Instrument  til et nyt miljø, nemlig folkeskolen. Det nye er, at det ikke længere er en komponist som står med ansvaret for at facilitere forløbet, men en folkeskolelærer. Det stiller nogle nye krav til brugergrænsefladen, men det er især i det metodologiske/didaktiske, at der er behov for en indsats. Derfor er jeg for tiden i gang med at fundraise til et større projekt BRUG LYDEN!! som skal sørge for en grundig afdækning, afprøvning og forankring af nye metoder og værktøjer. Men her noget om de foreløbige resultater i udviklingen af Fonokolab.

!!Læs frisk videre!!

En teknologi er ikke værdineutral, og det samme gælder de værktøjer jeg er i gang med at udvikle. Lad os derfor få værdierne helt frem i lyset!

  • Fonokolab lægger op til gruppearbejde. De fleste eksisterende digitale værktøjer er bygget mhp. at en enkelt bruger ad gangen via mus, keyboard touchscreen osv., giver impulser til de kompositoriske processer. Fonokolab har distribueret interfacet ud på de enkelte smartphones (se tekniske detaljer nederst i teksten). En enmandsproces med Fonokolab vil ikke give et resultat der rummer de samme kvaliteter. Det bliver simpelthen mere spændende at være flere om det.
  • Det er stemmen der er den primære impulsgiver. Digitale værktøjer vil ofte skulle betjenes via et tastatur og mus, eller et midi-keyboard. I disse tilfælde vil selve det motoriske element ikke være del af en udtryksproces, men vil være nødvendige bevægelser for at få maskinen til at gøre det, brugeren ønsker. Derfor vil processen primært være logisk-deduktiv. Når der bruges en touchscreen, som med ipad, kan man komme tættere på en intuitiv tilgang, men oftest vil det være nye slags færdigheder der kræves tillært. Med Fonokolab er det meget enkle rent motorisk tekniske færdigheder der kræves, – at stille sig foran en mikrofon, vende sin mobiltelefon med skærmen nedad og kunne betjene et enkelt interface på smartphonen. Og ikke andet. Resten er en sag mellem brugerens ører, stemme, og bevægelser i rummet. Det ligger meget tæt op ad den måde vi som mennesker grundlæggende bruger lyd som udtryksform i vores daglige liv, – nemlig gennem talen, gestikken og mimikken. Filosofien er, at vi har et meget direkte forhold til at udtrykke os ad disse kanaler, og at vi med et digitalt værktøj kan forlænge disse processer ind i et andet medie, og dermed tydeliggøre, forstærke og pege på dem, i en didaktisk-kompositorisk kontekst.
  • Derfor vil værktøjet også i højere grad give deltagerne mulighed for at arbejde med de kompositoriske processer på lydens præmisser. Ofte, når man arbejder med disse processer med deltagere som ikke er professionelle musikere vil andre dagsordener hurtigt tage over. Det er en stor udfordring at holde fokus på lyd som noget der kan formes i tid, i kompositoriske forløb.
  • Fonokolab lægger op til en kompositorisk proces som udspringer af deltagernes bevægelser i rummet. I modsætning til akustiske instrumenter – som oftest giver brugerne alt for stor modstand – er det med digitale værktøjer meget let at lave store og komplekse bevægelser i lyden over kort tid. Udfordringen for mange ikke-musikere er at holde igen, at give de kompositoriske processer den tid, som skal til. Fonokolab lægger op til at  deltagerne skal bevæge sig i et FELT og dermed vil den fysiske afstand og tilstedeværelsen af andre deltagere og objekter (og i Gaden som Instrument også forbipasserende cyklister!) udgøre naturlige modstande, som tvinger deltagerne til at udfolde processerne over tid. Når deltagerne bevæger sig rundt mellem hinanden i rummet vil det lægge op til leg, til spontanitet, og også til en ‘scene’, hvor forskellige elementer af et emne kan gestaltes i forhold til hinanden.
  • Selve den lydlige side af forløbene behøver ikke nødvendigvis være i fokus under gestaltningen af dem, men idet deltagerne efter en session sætter sig og lytter koncentreret til forløbene kan disse stå tydeligere frem, og gøres til genstand for analyse, diskussion og refleksion. Ved at gøre de kompositoriske processer fysiske og rumlige vil der ske en affokusering på det prækonceptuelle, og det kan være frigørende, da ikke-musikere ofte vil falde i ret mainstreamede fælder, hvis de bliver bedt om (bevidst) at konceptualisere kompositoriske forløb. Der ligger et væld af nuancer i de scripts, som børn og unge er i stand til at gestalte i fysisk-rumlige aktiviteter, og disse nuancer bliver spejlet i de lydlige forløb i Fonokolab.

Elementerne i denne filosofi kan til en vis grad kodes ind i det digitale værktøj, ved at inkludere visse muligheder, og udelukke en hel del andre. Men kunsten i projekt BRUG LYDEN!! bliver at give den enkelte folkeskolelærer de metodiske færdigheder til at kunne arbejde med værktøjet i forløb med skolebørn, som baserer sig på fællesskabet, på stemmen som impulsgiver og på lydens egne præmisser.

Screenshot fra Fonokolab, – et digitalt værktøj som skal gøre det muligt at arbejde med lyd som udtryksform i klasseværelset

Lidt om det tekniske (Her kan dryplæses!)

Rent teknisk er Fonokolab et digitalt værktøj udviklet i et software, som installationskunstnere, VJs og elektronika-musikere bruger, det objektbaserede MAXMSP, bygget som en app, der kan bruges på både MAC og WINDOWS. Setuppet bruger teknologier, som er tilgængelige i de fleste klasseværelser, og indeholder:

  • en computer / bærbar
  • et sæt højttalere
  • et wifi netværk
  • en smartphone pr. deltager, med en app, TouchOSC (ANDROID og IOS), knyttet til computeren via OSC

Følgende værktøjer kan være med til at udvide mulighederne:

  • 1 – 2 mikrofoner, tilknyttet den bærbare
  • en interaktiv tavle

Der kan være seks smartphones tilknyttet ad gangen, og hver deltager – hver ‘spiller’ går igennem følgende forløb:

  1. De deltagende smartphones ‘logges ind’ i Fonokolab, så de kan styre optagelse af lyde, panorering og volumen i programmet.
  2. Trække en LYD ind. Hver spiller trækker en lyd ind, enten direkte fra rummet med en mikrofon, eller i computeren ved at dragge-droppe ind i Fonokolab. Lyde fra deltagerens smartphone, fra Nettet, fra omgivelserne osv. kan bruges. LYDen afspilles som et loop, styret af deltagerens lydform:
  3. LYDFORM. Deltageren vender sin smartphone på hovedet, og udtrykker sig med sin stemme i mikrofonen. Fonokolab laver en analyse af stemmen ift. melodi og volumen. Spillerens LYD afspilles dermed i højttalerne, formet i afspilningshastighed af stemmens melodi, og i volumen af stemmens lydstyrke. Samtidig optages analysen, – LYDFORMen – som en (fake) lydfil i en buffer~. Når deltageren vender sin smartphone med skærmen opad igen afspilles LYDFORMen som et loop. Kombinationen af LYD + LYDFORM bliver en FRASE, og da de to loops ikke nødvendigvis har samme varighed, opstår en uendelighed af (mikro)variation i udtrykket.
  4. De andre spillere går igennem den samme mølle. Hver deltager kan til hver en tid ændre på sin LYD, og sin LYDFORM, og dermed on the spot lave meget konkrete og hørbare ændringer i FRASErne.
  5. Et FELT defineres på gulvet, foran højttalerne, og den enkelte spiller flytter med smartphonen sin FRASE rundt i lydbilledet – via panorering og volumen – samtidig med at han/hun bevæger sig rundt i FELTet. Hver deltager kan således se, hvor hver af de andre deltagere befinder sig i rummet, og høre, hvor deres lyd befinder sig i lydfeltet.

Relaterede links:



https://twitter.com/fnogr #skolechat #kmpchat #gbl

iPadiseringen af musikfaget i folkeskolen, – et sneleopardspring fremad for kundegørelsen af de menneskelige relationer

To alvorlige problemer i denne fremstilling:

  1.  iPad bliver fremstillet som det ypperste af den nyeste teknologi, men er i praksis eksponent for en grasserende negation af de muligheder den nyeste teknologi tilbyder. Køber du en iPad (eller andre i-devices) betaler du for et ypperligt værktøj til at interagere med dine omgivelser, men du får samtidig, gratis så at sige, med i købet et stykke af en ligeså ypperlig teknologi, hvis eneste mål er at forvandle alle dine handlinger til et kundeforhold til Apple. Ipadiseringen af vores undervisningssystem er et skridt bagud, teknologisk og læringsmæssigt, og et sneleopardspring fremad for kommercialiseringen af skolen, og for kundegørelsen af de menneskelige relationer.
  2. Garageband er, ligesom det absolutte flertal af musikrelaterede computerprogrammer, musikalsk bagudskuende. Deres musiksyn bygger på en overfladeforståelse, hvor fænomenet musik forveksles med en beskrivelse af, hvordan musikken frembringes, altså gennem det vi kalder skalaer, akkorder, metrum, mm. Det er fuldt teknisk muligt at udvikle computerværktøjer som gør det muligt at arbejde med musik på et mere grundlæggende niveau, altså der hvor selve det at vi er i stand til at forholde os til hinanden og vores omgivelser gennem lyd bringes i spil. Hvis musikfaget skal fornyes skal det ikke ske ved at man udskifter de evindelige bongotrommer, triangler, blokfløjter og elbasser med nogle digitale ditto. I stedet for at fortsætte og yderligere styrke forståelsen af musik som resultat, som objekt, som overfladefænomen, og som en færdighed man skal mestre, skal musikfaget fuldstændig gennemrevitaliseres – hvis ikke det simpelthen skal afskaffes som selvstændig disciplin – og begynde at arbejde med musik på et grundlæggende plan, som proces, som potentialitet, og som en kapacitet vi alle besidder, som sansende, reflekterende, kommunikerende og kollektivt skabende og hele væsener.

Relateret læsning:

Om hvorfor ios ikke understøtter flash, The Guardian

Kritik af Apples “anticompetitive behavior”, Wikipedia

” Nye muligheder men degenererede løsninger” Ører med filter, Casper Hernández Cordes

Kommercialiseringsteknologien i struben de egentlige nye teknologier

iPad i skolen

Musikkfaget i grunnskolen har slitt med lav relevans og det har vært teknologisk utdatert. Hverdagen til unger og tenåringer er full av musikk og teknologi, mens musikkrommet har knapt hatt en datamaskin. Ei heller egnet programvare, eller lærere som behersker djevelskapet. Veien fram til relevant innhold med fornuftig bruk av teknologi har vært lang, og er fremdeles lang. Humpene i veien heter økonomi, kompetanse, mer tilrettelagte løsninger, tidsfaktor, lærerutdanning, osv.. Men nå er det en løsning på markedet som senker terskelen på alle områder med unntak av relevans og det å være teknologisk på høyde. Nymotens iPad med GarageBand løser flaskehalsen som den reneste champagnesprut på nyttårsaften.

Det høyreiste ordvalget bekreftes av to norske prosjekter som har dypdykket i materien i løpet av vinteren. Skedsmo kommune og Eiksmarka skole har begge benyttet iPad og GarageBand på musikkrommene, og erfaringene er intet annet enn oppsiktsvekkende. Løsningen kommer inn som et fantastisk…

View original post 237 more words

Mal væggene med lyd

(Jeg låner denne opskrift fra MEDLYD, min oversættelse)

“Consoning gøres sådan her:

1) Spot et sted. MEDLYD finder forladte steder, hvor folk kan have behov for mere … menneskethed

Site objects
2) optag lyde. Både ‘naturlige’ lyde fra stedet, og lyde lavet med de objekter, der er tilgængelige, ved hjælp af dine hænder, fødder, hoved, og lokale folk der er tilgængelige til  at producere lydene.
3) Hjemme igen, improviserer du over lydene på din computer. Medlyd bruger Anthropomorpher.
4) Upload  improvisationen på en  online service, som er tilgængelig for smartphones (Soundcloud for eksempel)
5) kopier lydens url og lav en qr code (medlyd bruger http://qrcode.kaywa.com/)

QR code + alias
6) print  qr-koden i 12×12 cm. Sæt dit alias på
7) Find en gammel CD-boks

CD cases come in abundance
8 ) Sæt din  QR kode + alias bagsiden af den bageste del af CD-boksen

9) Tegn qr-koden på indersiden af CD-boksen

drawing on the inside
10) Mal på bagsiden af CD-boksen med din signatur-farve

painting back
11) Mal også forsiden af CD-boksen, det tjener som en låge, der vækker nysgerrighed.

Frontal painting
12) Brug silikone til at sætte CD-boksen op på sitet.

Silicon for attaching on site
13) Gem dit ‘blueprints’ med QR codes+alias, så du kan lave en ny ‘consoning installation’ i tilfælde af vandaler eller ekstremt vejr.”

Storing your opuses

Links til medlyds arbejde:


Jeg anbefaler denne app til at skanne qr-koder: i-nigma

Billeder der kan hjælpe os fri af musiklivets krakelerende beton

Inviteret af Peter Hanke til at blogge på exart.dk, skriver Casper Hernández Cordes bla. følgende:

“Der er behov for nogle nye billeder, som kan hjælpe de kunstneriske processer fri af industrisamfundets krakelerende fundament. Det første arbejde går ud på at identificere steder, hvor det vil være relevant at inddrage kunstneriske processer for at facilitere forandringer. Jeg har tre forslag:

Innovation er som bekendt buzzet ind på dagsorden, men der er brug for en tydeliggørelse af det. Hvilket spørgsmål er innovation svaret på? Meget af debatten trækker os ned på bundlinjeovervejelser, men jeg mener, at perspektivet må bredes meget mere ud. Skal innovation fungere som væktsfremmer for en hensygnende (national)økonomi? For mig at se må vi starte med at definere innovation som noget, der fører til nye løsninger på gamle problemer. Hvis kunstneriske processer skal bringes i spil i forbindelse med innovation må det være som led i bestræbelserne på at udvikle, (gen)finde og kombinere teknologier,  procedurer og organisationsformer, på en måde så det kommer flest muligt til gavn, og med forbrug af færrest mulige ressourcer.

Et andet sted, hvor kunstneriske processer vil være relevante, har at gøre med hvordan vi omgås hinanden. Der er et stadigt stigende behov for at grupper af mennesker, som ikke tidligere har kendt til hinanden, nu skal være i stand til at løse opgaver sammen. Vi har brug for øvelse i at se på tingene med ‘den andens’ blik. Nøgleordene for denne problemstilling er inklusion og perspektivomdannelse.

Det tredje sted jeg vil tage med handler om, hvordan vi forholder os til det sted og de kollektiver vi befinder os i. Det er en stor udfordring for mange af os at finde ud af, hvor vi hører til, og denne potentielle rodløshed bliver forstærket af, at selve ideen om et ‘sted’ er under voldsom forandring. Hvor er jeg, når jeg er på Facebook!? Her er nøgleordene identitet, tilhørsforhold og empowerment.”

Læs resten af blogindlægget her.