Tag-arkiv: feltarbejde

… mere om modtageklasser og fællesskabelse

Jeg skrev til en række mennesker, som har indblik i folkeskolen og/eller hvad vi ofte kalder æstetiske læreprocesser. Hvis du ikke er helt med, så er det denne blogpost, jeg henviser til.

Jeg stillede to spørgsmål som jeg fik en lang række interessante svar på. Her har jeg samlet nogle af dem, så dialogen kan blive en ‘multilog’

Er modtageklassen det rigtige sted at lave min undersøgelse?

“Modtageklasser er et modigt valg, men – kan jeg se på en masterstuderende, der prøvede noget lignende for nogle måneder siden – også en udfordring med henblik på sprog- og kulturkløfter. Til gengæld er det nonverbale jo perfekt, hvis man sprogligt (tolk mm) kan gøre klassen forståelig, hvad man vil med dem.”

– Komponist Mogens Christensen

Mit svar til Mogens:

Mange tak for opmuntrende og velreflekteret input. Det hjælper mig til at komme videre! Jeg ku osse vælge en alm klasse, og se på, hvad der sker EFTER ‘modtagelsen’ hvor det jo netop handler om at bygge en ny slags fællesskab (eller mislykkes).

Jeg fik et svar fra en gl. ven, som fortalte om sine egne erfaringer med en modtageklasse for hvad der må være 20 år tilbage. Han mente at det var en meget kaotisk tid, med klikedannelser og misforståelser, så det vil være et meget svært sted at indsamle empiri. Og med hensyn til at presse kunstneriske processer ind, ville der være for mange ting i gang allerede.

Det er jo vægtige ord, når de kommer fra én, der selv har erfaringer med at være i en modtageklasse. Og det er meget centralt for mig, at mit ‘indgreb’ ikke bliver et overgreb.

Der er også nogle der har foreslået at lægge vinklen på asylcenteret, og følge børnene i deres hverdag, dér, og derfra kunne arbejde med modtageklassen.

 

Hvordan kan jeg arbejde med det kunstneriske og det akademiske på samme tid, og få det bedste ud af begge verdener?

“Lad det akademiske være reflekteret kunstnerisk praksis. Du er ude på et felt, der ikke er begravet i solid forskning! Og det er så smertefuldt at have gjort, som en eller anden forskning har vist, og derefter erkende at det ikke passede ind i den ramme, man arbejdede i. Med noget praksis på bagen er det muligt at diskutere det kunstneriske (individuelle) mod det akademiske (det almen)”

– Komponist Mogens Christensen

 

Ved at lave en proces der tager højde for både den kunstneriske og det akademiske aspekt, da de går hånd i hånd i læringsprocesser. En læringsproces kunne se således ud: GØR (det kunstneriske) – Observér (det akademiske) – reflektér (det akademiske) og gentag GØR – Observér – Reflekter. Alt sammen tager udgangspunkt i deltageren, og facilitator skal kunne stille relevante nysgerrige sokratiske spørgsmål og turde lytte åbent.

– Mikael Holm Conner, SSP konsulent

Mit svar til Mikael:
Sokratisk femgangsmåde: for mig er der ikke en kategorisk men en gradsforskel, mellem den kunstneriske og den akademiske tilgang. Men minoplevelse på DPU er, at der er en tendens til at se den akademiske proces som noget som hviler i sig selv, en autonomiforestilling.

Mht. gør-observer-reflekter, så vil jeg sige, at det er en cyklisk bevægelse, som både finder sted i det kunstneriske og det akademiske. Kan vi reflektere gennem andre kanaler en sproget? Det er min oplevelse, at vi kan, gennem bevægelse, lyd, og i den praktiske omgang med materialer…..

Mikaels pingback:

ja det er en eviggyldig cyklisk bevægelse både i praksis og teori

Inspiration, som der skal følges op på:

  • projektet “Musisk Modspil” og  “Læring med levende billeder”. Af Susanne Wad, Filmpædagogisk leder/Film Studies Director, Filmbyen
  • Tatiana Chemi, Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation
  • CFUK – center for uhæmmet kreativitet
  • Henrik Westergaard, som arbejder med kunst og asylsøgere, Henriks website.
  • Tegn på sprog, et projekt (på mit universitet) som fokuserer på tosprogede og literacy, mere.