Kategoriarkiv: Uncategorized

El Tono del barrio san anTonio

(Dette er et uddrag på dansk af min blogpost, på spansk, om et projekt i Cali, Colombia)

Jeg vil starte med at spørge: Hvordan lyder et sted? Men for at et sted skal kunne lyde, må der så ikke være nogen det skal lyde for? Og hvis disse nogen lytter til et sted, hvordan kan vi så vide hvad de egentlig hører? En lyd er ikke en lyd for sig selv, men for nogen, som har ører til at høre den. Vi ved jo alle godt, at der er forskel på, hvad forskellige slags væsener hører. Hunde hører for eksempel lyde, som vi mennesker ikke kan høre. Når der er disse forskellige, må man også spørge: når du og jeg hører en lyd, hører vi så det samme? Og i forlængelse heraf: Kan jeg i det hele taget forstå din verden ved at opleve det som du oplever?
Da jeg sidste gang boede i la residencia de lugar a dudas i 2014 valgte jeg at starte min undersøgelse ved at spørge, hvilke lyde der for mig som komponist var karakteristiske ved kvarteret. Når jeg gerne vil forstå den verden, som jeg nu igen er en del af i disse 4 uger må jeg dog snarere spørge: hvilke lyde er karakteristiske for dem som bor i kvarteret?
Da jeg var her sidst arbejdede jeg med elektroniske optagelser af lyde fra stedet, som jeg formede efter optagelser af stemmer fra gadehandlere. Resultatet af denne proces er albummet “Trabajos de movimiento” (BFREC039).
Men hvis ikke jeg kan regne med at vi oplever det samme når vi oplever det samme, kan jeg så forlade mig på elektroniske optagelser? En elektronisk optagelse er ikke neutral og sandfærdig. Der er mange faktorer som har indflydelse på, hvordan lyden lyder, såsom valg af mikrofon og optageudstyr, mikrofonens vinkel og afstand til det optagede, etc.
i stedet for at reproducere lyde som er registreret fysiske vibrationer via mikrofonens membran, digitaliseret som samples og lagret som bits; oplevede lyde, lagret i hukommelsen, reproduceret ved hjælp af stemmen.

Læs også denne blogpost How do we store the analogue?

 

iPadiseringen af musikfaget i folkeskolen, – et sneleopardspring fremad for kundegørelsen af de menneskelige relationer

To alvorlige problemer i denne fremstilling:

  1.  iPad bliver fremstillet som det ypperste af den nyeste teknologi, men er i praksis eksponent for en grasserende negation af de muligheder den nyeste teknologi tilbyder. Køber du en iPad (eller andre i-devices) betaler du for et ypperligt værktøj til at interagere med dine omgivelser, men du får samtidig, gratis så at sige, med i købet et stykke af en ligeså ypperlig teknologi, hvis eneste mål er at forvandle alle dine handlinger til et kundeforhold til Apple. Ipadiseringen af vores undervisningssystem er et skridt bagud, teknologisk og læringsmæssigt, og et sneleopardspring fremad for kommercialiseringen af skolen, og for kundegørelsen af de menneskelige relationer.
  2. Garageband er, ligesom det absolutte flertal af musikrelaterede computerprogrammer, musikalsk bagudskuende. Deres musiksyn bygger på en overfladeforståelse, hvor fænomenet musik forveksles med en beskrivelse af, hvordan musikken frembringes, altså gennem det vi kalder skalaer, akkorder, metrum, mm. Det er fuldt teknisk muligt at udvikle computerværktøjer som gør det muligt at arbejde med musik på et mere grundlæggende niveau, altså der hvor selve det at vi er i stand til at forholde os til hinanden og vores omgivelser gennem lyd bringes i spil. Hvis musikfaget skal fornyes skal det ikke ske ved at man udskifter de evindelige bongotrommer, triangler, blokfløjter og elbasser med nogle digitale ditto. I stedet for at fortsætte og yderligere styrke forståelsen af musik som resultat, som objekt, som overfladefænomen, og som en færdighed man skal mestre, skal musikfaget fuldstændig gennemrevitaliseres – hvis ikke det simpelthen skal afskaffes som selvstændig disciplin – og begynde at arbejde med musik på et grundlæggende plan, som proces, som potentialitet, og som en kapacitet vi alle besidder, som sansende, reflekterende, kommunikerende og kollektivt skabende og hele væsener.

Relateret læsning:

Om hvorfor ios ikke understøtter flash, The Guardian

Kritik af Apples “anticompetitive behavior”, Wikipedia

” Nye muligheder men degenererede løsninger” Ører med filter, Casper Hernández Cordes

Kommercialiseringsteknologien i struben de egentlige nye teknologier

iPad i skolen

Musikkfaget i grunnskolen har slitt med lav relevans og det har vært teknologisk utdatert. Hverdagen til unger og tenåringer er full av musikk og teknologi, mens musikkrommet har knapt hatt en datamaskin. Ei heller egnet programvare, eller lærere som behersker djevelskapet. Veien fram til relevant innhold med fornuftig bruk av teknologi har vært lang, og er fremdeles lang. Humpene i veien heter økonomi, kompetanse, mer tilrettelagte løsninger, tidsfaktor, lærerutdanning, osv.. Men nå er det en løsning på markedet som senker terskelen på alle områder med unntak av relevans og det å være teknologisk på høyde. Nymotens iPad med GarageBand løser flaskehalsen som den reneste champagnesprut på nyttårsaften.

Det høyreiste ordvalget bekreftes av to norske prosjekter som har dypdykket i materien i løpet av vinteren. Skedsmo kommune og Eiksmarka skole har begge benyttet iPad og GarageBand på musikkrommene, og erfaringene er intet annet enn oppsiktsvekkende. Løsningen kommer inn som et fantastisk…

View original post 237 more words

Et af gadens tilfældige, men afgørende møder

På vej til Vesterbro Bibliotek ser jeg Erik Clausen, som er på vej til at stige op på sin cykel, og jeg tænker: det er OK at forstyrre manden et øjeblik. Det må være forfærdeligt at være kendt, med alle de spader der hele tiden vil i kontakt med én bare fordi man er kendt. Men jeg er ikke nogen spade, tænkte jeg, og jeg præsenterede mig. Clausen var straks imødekommende og venlig og gav sig tid til en længere samtale. Jeg fortalte om mit arbejde med “gaden som instrument”, og hvordan jeg var inspireret af hans arbejde. Jeg fortalte om mine gadeworkshops, hvor almindelige mennesker leger med gadens lyde ved hjælp af computer og smartphones.

Clausen fortalte om sine egne bestræbelser på at gøre gaden til et sted, hvor man kan udtrykke sig; hvordan han havde brugt gøgl som aktivisme for at inspirere folk til at gøre noget tilsvarende. Han fortalte også om, hvordan han havde brugt filmmediet til at forsøge vise unge mennesker, at der er alternativer til bare at hæve sin kontanthjælp, jeg tror det er Slip Hestene Løs, han henviste til. Hvordan skaber man forandringer? For Clausen er strategien at vise eksemplet, og så håbe at folk følger efter. Clausen citerede Mao: “Lad tusind blomster blomstre”, – en tidlig version af de nu meget omtalte virale markedskommunikationsstrategi? Han undrede sig over, at det så ikke virkede. Denne undren er vi fælles om. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at folk begynder at bruge gaden som lærred, som partitur, som scene. Eller bare som et sted, altså som andet og mere end bare en udstrækning man skal forcere for at komme fra A til B.

Clausen er én af meget få egentlige anarkister i et samfund plaget af en altfortærende konformisme. Og han er heldgvis stadig i fuld vigør. Efter vores snak svingede Clausen sig op på sin cykel og bevægede sig i retning af sit elskede Sydhavn.

Mal væggene med lyd

(Jeg låner denne opskrift fra MEDLYD, min oversættelse)

“Consoning gøres sådan her:

1) Spot et sted. MEDLYD finder forladte steder, hvor folk kan have behov for mere … menneskethed

Site objects
2) optag lyde. Både ‘naturlige’ lyde fra stedet, og lyde lavet med de objekter, der er tilgængelige, ved hjælp af dine hænder, fødder, hoved, og lokale folk der er tilgængelige til  at producere lydene.
3) Hjemme igen, improviserer du over lydene på din computer. Medlyd bruger Anthropomorpher.
4) Upload  improvisationen på en  online service, som er tilgængelig for smartphones (Soundcloud for eksempel)
5) kopier lydens url og lav en qr code (medlyd bruger http://qrcode.kaywa.com/)

QR code + alias
6) print  qr-koden i 12×12 cm. Sæt dit alias på
7) Find en gammel CD-boks

CD cases come in abundance
8 ) Sæt din  QR kode + alias bagsiden af den bageste del af CD-boksen

attaching
9) Tegn qr-koden på indersiden af CD-boksen

drawing on the inside
10) Mal på bagsiden af CD-boksen med din signatur-farve

painting back
11) Mal også forsiden af CD-boksen, det tjener som en låge, der vækker nysgerrighed.

Frontal painting
12) Brug silikone til at sætte CD-boksen op på sitet.

Silicon for attaching on site
13) Gem dit ‘blueprints’ med QR codes+alias, så du kan lave en ny ‘consoning installation’ i tilfælde af vandaler eller ekstremt vejr.”

Storing your opuses

Links til medlyds arbejde:
http://medlyd.wordpress.com/2011/08/13/03-04-escaltion-in-the-south/

http://medlyd.wordpress.com/2011/08/11/consoning-intervention-02/

Jeg anbefaler denne app til at skanne qr-koder: i-nigma

Begreber

 Hvad skal vi sige, når vi taler om teknologier, som kan gøre os kompetent medskabende i lyd? Begreber kan være med til at gøre det tydeligere, hvad vi taler om, men de kan også holde læsere ude. Derfor denne liste over begreber som er relevante for bloggen, og nogle ord om, hvad de kan bruges til her.

Anthropocene, nævnt af Sir Ken Robinson.

Imivation. “Kineserne er ikke first movers, de er fast followers indtil de overhaler. De bruger ‘imivation’, imitation efterfulgt af innovation”, inf. 19.09

Mærkevare-arrogance, “Det var Bang & Olufsens chefdesigner David Lewis, der i 2008 sagde: »Jeg tror ikke, du kan gå ud og spørge folk, hvad de har brug for eller vil have, for de ved det ikke.« En karakteristisk, næsten arrogant indstilling, der kendes i store dele af det moderne danske og vestlige erhvervsliv: Det er de mange kreative ingeniører, designere og i dag også sociologer og livsstilseksperter i virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger, der skal skabe nye produkter, som forbrugerne efterfølgende skal lære at have behov for.” (min fremhævning), inf. 19.09

Semiotic democracy, fundet her. Wikipediaartikel om semiotic democracy. Dem som bruger dette begreb bruger det primært i forbindelse med spørgsmålene om ophavsret og digitale medier. Når alle og enhver kan tage en bid af et elektronisk reproduceret stykke musik og mixe sammen efter forgodtbefindende, så opstår der problemer i forhold til lovene omkring copyright. Begrebet har først relevans, når en bruger skaber et udtryk som på den ene eller anden måde rammer et større publikum. Jeg tænker på sagen om den lokale pølsemand, som kaldte sin pølsebod for Mc Adam.

Crisis of Human resources.