Kategoriarkiv: Fonografit

Her kan du læse poster om Fonografit et initiativ som udvikler værktøjer og metoder til at arbejde med lyd som udtryksform i folkeskolen.

Fonografit er en enkeltmandsvirksomhed startet af Casper Hernández Cordes, og har til huse i Republikken, et kreativt kontorfællesskab på Vesterbro i København.

Se også www.fonografit.dk

Lyd som spilmotor og en bedre skole i fremtiden (intet mindre)

Cocreation-morgen med de musikliniestuderende på VIAUC Århus, og deres lærer Inger Ubbesen.

Det skulle have været et større samarbejde, men så gik fundingen ikke hjem. Nu var jeg alligevel i Århus, så hvorfor ikke kigge forbi hos de musikliniestuderende på VIAUC?

Musikundervisningen, – og de såkaldt praktisk-musiske fag i det hele taget – er jo truet vildt hører man rundt omkring, så jeg var nysgerrig for at høre, hvordan det hele ser ud, set fra de musikliniestuderende fremtidige lærere.

Og jeg ville dele mine erfaringer med gamebased learning og lyd med nogle mennesker, som får muligheden for at gå ud og lave nye former for samarbejde på tværs af de faglige skel.

Det lyder jo dog som om at der er nye toner på vej i folkeskolen, – en af de studerende arbejder allerede som musiklærer, og har 22 timer om ugen med faget, – på en mindre privatskole.

Det kan jo siges ud fra en helt snæver betragtning at være fint, hvis musikfaget får flere timer i folkeskolen, men er det nok? De studerende havde oplevet fra deres møde med skoleklasser, at der er en stor udfordring i at eleverne har meget forskellige udgangspunkter. “Hvis det bare var som i Finland, hvor alle skal lære at spille et instrument”, var der én der nævnte. Men det er ikke Finland, -hvor meget nogle end ville ønske det. Det er Danmark, og det er ikke en obligatorisk del af folkeskolen at beherske et instrument.

Det er det, i en parantes bemærket, i visse private skoler. Jeg kunne fortælle de studerende om mine egne børn som går i en waldorf skole, og dér starter alle på blokfløjte i første klasse, på violin i tredje, og på et orkesterinstrument i femte.

Differentieringen er et stort problem! Mit svar på det er at skrælle ned til et lidt dybere lag, til et lag, hvor alle kan være med! Hvor det drejer sig om at arbejde med sin lytning, og lydproduktion på et helt basalt niveau.

Jeg fortalte holdet om mit arbejde med 6. klasse på Tove Ditlevsens Skole, og viste dem vores “mundebuk”-spil. Det centrale spørgsmål er her: hvordan kan vi lave et spil som på samme tid er sjovt, lærerigt, og hvor lyd er den centrale motor der driver spillets logik?

Efter at have afprøvet spillet – som var lynhurtigt færdigt! – drøftede vi, hvad der gør et spil til et spil, og – ikke mindst – hvad der gør det til et godt spil. Nu var det tid til at de studerende i grupper selv lavede spil  ud fra de principper, vi havde fundet frem til.

For ikke at skulle bruge for meget tid på at finde temaer, havde jeg en stribe (lettere fjollede) temaer med, rystet sammen i toget på vej til smilets by…:

  • Roundup vs drikkevand
  • Embedsmænd vs journalister
  • Blomster og bier (find de bedste blomster)
  • De 4 elementer
  • Vind vs olie (energi)

Efter et lille kvarter var de tre grupper klar med nogle spil og vi fik gennemprøvet et af dem: blomster og bier, – hvor blomster var instrumentlyde, og bier var elever, hvor A imiterer en lyd fra et instrument i rummet (det var et musiklokale, – i et andet rum kunne man bruge borde, stole og lamper osv.), og B skal gå hen og sætte hånden på det (altså på blomsten). Fint lille spil, vi andre kan gå ud og bruge, tak for det!

Efter halvanden times arbejde synes jeg vi kunne være glade ved at have rystet nogle ideer sammen, og jeg håber, at jeg kan bidrage til at det bliver (endnu – for vi vil jo have en endnu bedre skole, ikke?!) sjovere og mere lærerigt at gå i skole – en gang i fremtiden.

Reklamer

U-sted adopterer U-bed i samarbejde med Saxo Crew.

Omkring et døgn efter at vi møjsommeligt havde revet vores nye adoptivbed, havde sået, vandet og sat små pinde op med snor, som tydelig markering af at her skulle man IKKE træde, kommer jeg forbi U-bed og ser …. en flok drenge, som VADER ind over bedet, kaster med pindene, og binder snoren hen over vejen så cyklister ikke kan komme forbi.

U-bed, nyvandet, jomfrueligt, - råber på at blive trampet ned (åbenbart!!)

Jeg stiller mig op og råber HVAD ER DET I GØR VED MIT BED??!!! – Er det DIT bed? – Ja det er det eller det vil sige at jeg har adopteret det. – Kan man det !!???!!? – Ja, det kan man, alle som bor på Vesterbro kan adoptere et bed og selv passe det. – Er du fra kommunen? -Nej jeg er ikke fra kommunen, jeg bor her bare ligesom jer.

Saxo Crew styrer!!

Efter denne snak blev der enighed om at drengene skulle være med til at adoptere bedet. Og at vi skulle mødes dagen efter kl 14.

Minsandten. Dagen efter kommer jeg kl. 14 og dér kommer de sgu. “Jeg SAGDE jo at han ville komme” lød det fra den ene af drengene. Den anden havde kartofler med fra forældrenes kolonihave.

Og så gik vi i gang. Hvert af børnene fik en plante/ kartoffel hver at plante, og vi lavede et lille skilt til hver plante “Basilikum, by Hassan”

Vi blev enige om at “Saxo Crew” var et passende navn til gruppen af børn, – de bor i Saxogade allesammen, og nu er aftalen at de unge mennesker er med til at passe på bedet.

"Jordbær. By Hassan"

Se fotos og tekster fra U-bed, som løbende deles af forbipasserende ved U-bed: http://usted404.tumblr.com/tagged/ubed

U-sted har adopteret bedet gennem projekt Blomstrende By. For mere info, kontakt:
Blomstrende By: 2568 2192 blomstrendeby@gmail.com

U-sted er et initiativ startet af komponist Casper Hernández Cordes i maj 2013. U-sted er kulturelt lim, der binder forskellige begivenheder på Vesterbro sammen. Det er et sted hvor nogle af alle de mange forskellige historier, kulturelle udtryk & former der popper op i bydelen, kan samles, og bygge lag på lag. Som en kulturel kompost. Læs mere om U-sted her: www.j.mp/usted404

FONOKOLAB, – et digitalt værktøj til at arbejde med lyd som udtryksform i klasseværelset

Det lyder ikke så godt i folkeskolen. Musikundervisningen som fag bløder, både internt og eksternt. De såkaldte kreative fag bliver skubbet til side til fordel for fag, som bliver betragtet som vigtigere for en bæredygtig samfundsudvikling. Men sådan skal klaveret ikke spille! Hvis vi i vores fællesskaber vil have mennesker der vokser op og som på selvbåren, reflekteret og samskabende vis kan bruge lyd som en udtryksform, så skal lyden som medie meget mere i spil – og på en radikalt anderledes måde – i den daglige undervisning i folkeskolen.

Af komponist Casper Hernández Cordes

Læs videre om rummet som modstand, om kollektive arbejdsprocesser, og om at bruge stemmen som impulsgiver til at arbejde med kompositoriske processer i klasseværelset

I projektet Gaden som Instrument har jeg i halvandet år arbejdet med mit eget digitale værktøj Anthropomorfer. Jeg lavede en række gadeworkshops med tilfældige forbipasserende som deltagere. Med de ultrahøje krav til umiddelbar forståelighed og en hurtig indlæringskurve der er i dette format har jeg fået et ret klart billede af, hvad der virker og ikke virker, når det drejer sig om at sætte folk i alle aldersgrupper og med alle slags baggrunde til at arbejde med kompositoriske processer.

Med Fonokolab vil jeg omplante de metodologiske og teknologiske erfaringer fra Gaden som Instrument  til et nyt miljø, nemlig folkeskolen. Det nye er, at det ikke længere er en komponist som står med ansvaret for at facilitere forløbet, men en folkeskolelærer. Det stiller nogle nye krav til brugergrænsefladen, men det er især i det metodologiske/didaktiske, at der er behov for en indsats. Derfor er jeg for tiden i gang med at fundraise til et større projekt BRUG LYDEN!! som skal sørge for en grundig afdækning, afprøvning og forankring af nye metoder og værktøjer. Men her noget om de foreløbige resultater i udviklingen af Fonokolab.

!!Læs frisk videre!!

En teknologi er ikke værdineutral, og det samme gælder de værktøjer jeg er i gang med at udvikle. Lad os derfor få værdierne helt frem i lyset!

  • Fonokolab lægger op til gruppearbejde. De fleste eksisterende digitale værktøjer er bygget mhp. at en enkelt bruger ad gangen via mus, keyboard touchscreen osv., giver impulser til de kompositoriske processer. Fonokolab har distribueret interfacet ud på de enkelte smartphones (se tekniske detaljer nederst i teksten). En enmandsproces med Fonokolab vil ikke give et resultat der rummer de samme kvaliteter. Det bliver simpelthen mere spændende at være flere om det.
  • Det er stemmen der er den primære impulsgiver. Digitale værktøjer vil ofte skulle betjenes via et tastatur og mus, eller et midi-keyboard. I disse tilfælde vil selve det motoriske element ikke være del af en udtryksproces, men vil være nødvendige bevægelser for at få maskinen til at gøre det, brugeren ønsker. Derfor vil processen primært være logisk-deduktiv. Når der bruges en touchscreen, som med ipad, kan man komme tættere på en intuitiv tilgang, men oftest vil det være nye slags færdigheder der kræves tillært. Med Fonokolab er det meget enkle rent motorisk tekniske færdigheder der kræves, – at stille sig foran en mikrofon, vende sin mobiltelefon med skærmen nedad og kunne betjene et enkelt interface på smartphonen. Og ikke andet. Resten er en sag mellem brugerens ører, stemme, og bevægelser i rummet. Det ligger meget tæt op ad den måde vi som mennesker grundlæggende bruger lyd som udtryksform i vores daglige liv, – nemlig gennem talen, gestikken og mimikken. Filosofien er, at vi har et meget direkte forhold til at udtrykke os ad disse kanaler, og at vi med et digitalt værktøj kan forlænge disse processer ind i et andet medie, og dermed tydeliggøre, forstærke og pege på dem, i en didaktisk-kompositorisk kontekst.
  • Derfor vil værktøjet også i højere grad give deltagerne mulighed for at arbejde med de kompositoriske processer på lydens præmisser. Ofte, når man arbejder med disse processer med deltagere som ikke er professionelle musikere vil andre dagsordener hurtigt tage over. Det er en stor udfordring at holde fokus på lyd som noget der kan formes i tid, i kompositoriske forløb.
  • Fonokolab lægger op til en kompositorisk proces som udspringer af deltagernes bevægelser i rummet. I modsætning til akustiske instrumenter – som oftest giver brugerne alt for stor modstand – er det med digitale værktøjer meget let at lave store og komplekse bevægelser i lyden over kort tid. Udfordringen for mange ikke-musikere er at holde igen, at give de kompositoriske processer den tid, som skal til. Fonokolab lægger op til at  deltagerne skal bevæge sig i et FELT og dermed vil den fysiske afstand og tilstedeværelsen af andre deltagere og objekter (og i Gaden som Instrument også forbipasserende cyklister!) udgøre naturlige modstande, som tvinger deltagerne til at udfolde processerne over tid. Når deltagerne bevæger sig rundt mellem hinanden i rummet vil det lægge op til leg, til spontanitet, og også til en ‘scene’, hvor forskellige elementer af et emne kan gestaltes i forhold til hinanden.
  • Selve den lydlige side af forløbene behøver ikke nødvendigvis være i fokus under gestaltningen af dem, men idet deltagerne efter en session sætter sig og lytter koncentreret til forløbene kan disse stå tydeligere frem, og gøres til genstand for analyse, diskussion og refleksion. Ved at gøre de kompositoriske processer fysiske og rumlige vil der ske en affokusering på det prækonceptuelle, og det kan være frigørende, da ikke-musikere ofte vil falde i ret mainstreamede fælder, hvis de bliver bedt om (bevidst) at konceptualisere kompositoriske forløb. Der ligger et væld af nuancer i de scripts, som børn og unge er i stand til at gestalte i fysisk-rumlige aktiviteter, og disse nuancer bliver spejlet i de lydlige forløb i Fonokolab.

Elementerne i denne filosofi kan til en vis grad kodes ind i det digitale værktøj, ved at inkludere visse muligheder, og udelukke en hel del andre. Men kunsten i projekt BRUG LYDEN!! bliver at give den enkelte folkeskolelærer de metodiske færdigheder til at kunne arbejde med værktøjet i forløb med skolebørn, som baserer sig på fællesskabet, på stemmen som impulsgiver og på lydens egne præmisser.

Screenshot fra Fonokolab, – et digitalt værktøj som skal gøre det muligt at arbejde med lyd som udtryksform i klasseværelset

Lidt om det tekniske (Her kan dryplæses!)

Rent teknisk er Fonokolab et digitalt værktøj udviklet i et software, som installationskunstnere, VJs og elektronika-musikere bruger, det objektbaserede MAXMSP, bygget som en app, der kan bruges på både MAC og WINDOWS. Setuppet bruger teknologier, som er tilgængelige i de fleste klasseværelser, og indeholder:

  • en computer / bærbar
  • et sæt højttalere
  • et wifi netværk
  • en smartphone pr. deltager, med en app, TouchOSC (ANDROID og IOS), knyttet til computeren via OSC

Følgende værktøjer kan være med til at udvide mulighederne:

  • 1 – 2 mikrofoner, tilknyttet den bærbare
  • en interaktiv tavle

Der kan være seks smartphones tilknyttet ad gangen, og hver deltager – hver ‘spiller’ går igennem følgende forløb:

  1. De deltagende smartphones ‘logges ind’ i Fonokolab, så de kan styre optagelse af lyde, panorering og volumen i programmet.
  2. Trække en LYD ind. Hver spiller trækker en lyd ind, enten direkte fra rummet med en mikrofon, eller i computeren ved at dragge-droppe ind i Fonokolab. Lyde fra deltagerens smartphone, fra Nettet, fra omgivelserne osv. kan bruges. LYDen afspilles som et loop, styret af deltagerens lydform:
  3. LYDFORM. Deltageren vender sin smartphone på hovedet, og udtrykker sig med sin stemme i mikrofonen. Fonokolab laver en analyse af stemmen ift. melodi og volumen. Spillerens LYD afspilles dermed i højttalerne, formet i afspilningshastighed af stemmens melodi, og i volumen af stemmens lydstyrke. Samtidig optages analysen, – LYDFORMen – som en (fake) lydfil i en buffer~. Når deltageren vender sin smartphone med skærmen opad igen afspilles LYDFORMen som et loop. Kombinationen af LYD + LYDFORM bliver en FRASE, og da de to loops ikke nødvendigvis har samme varighed, opstår en uendelighed af (mikro)variation i udtrykket.
  4. De andre spillere går igennem den samme mølle. Hver deltager kan til hver en tid ændre på sin LYD, og sin LYDFORM, og dermed on the spot lave meget konkrete og hørbare ændringer i FRASErne.
  5. Et FELT defineres på gulvet, foran højttalerne, og den enkelte spiller flytter med smartphonen sin FRASE rundt i lydbilledet – via panorering og volumen – samtidig med at han/hun bevæger sig rundt i FELTet. Hver deltager kan således se, hvor hver af de andre deltagere befinder sig i rummet, og høre, hvor deres lyd befinder sig i lydfeltet.

Relaterede links:

http://www.fonografit.dk

https://www.facebook.com/fonografit

https://twitter.com/fnogr #skolechat #kmpchat #gbl

Gaden som instrument #06. Gadestrumentværksted video af Projektland

Video af Anders Find fra Projektland:

GADEN SOM INSTRUMENT from Projektland on Vimeo.

Dette er en video, som dokumenterer, hvordan jeg arbejder med lyd som medie. Anders Find fra Projektland har lavet den, og det er simpelthen en perle af en video! Klipning, timing, panning, lydside, alt dette mestrer Anders til perfektion.
Her er der nogle særligt gode steder (stills fra videoen):


_
_
_

Relaterede poster:
Lydkunst som gadekunst – en workshop om phonograffiti med Akutsk

Building streetstruments: paint-bucket-bass, drain-trombone and sewer-chimes

Lydkunst som gadekunst – en workshop om phonograffiti med Akutsk

[Læs mere om initiativet fonografit på Facebook.]

Det visuelle er allevegne, men når det kommer til lyd som udtryksform er gaden stum. Hvor er lydkunsten henne i gadebilledet? Med denne workshop vil jeg inspirere til at arbejde med lyd som en kanal til at sætte et unikt præg de offentlige rum, der omgiver os.

Hvordan lyd som gadekunst? Tidligere skulle der dyre og skrøbelige løsninger til før man kunne sætte lyd ud i bybilledet, men med de nye teknologier er det blevet både nemt og tæt på gratis at blive gadelydkunstner. Man kan nu sætte en lille seddel op på muren med en kode, som gør det muligt for en forbipasserende med en smartphone at få adgang til en lyd online, som kan afspilles direkte på smartphonen.

I workshoppen arbejder jeg med en proces i tre trin:

  • Indsamling. Vi finder en lokalitet, et sted, som har eller kan få en særlig betydning for de deltagende. På dette sted indsamler vi lyde, både omgivende lyde og lyde vi kan frembringe ved at ‘spille’ på de ting og sager der er på stedet.
  • Forarbejdning. Lydene bliver lagt ind i et program, jeg har udviklet, Anthropomorfer. Deltagerne kan forme lydene med deres stemmer og via deres smartphones. I denne fase er der fokus på, hvor mange nuancer vi er i stand til at udtrykke med vores stemme, og hvordan lyd kan blive til forløb. Vi arbejder med det rumlige og det narrative som kreative modstande i kollektive improvisationer.
  • Phonograffiti. Improvisationerne lægges online, og der laves qr-koder som linker til dem. Vi arbejder med qr-koder, om hvordan man kan tune dem, og give dem sit eget personlige visuelle præg, og til sidst sætter vi koderne op som gadelydkunst, eller: PHONOGRAFFITI!

Hvorfor en workshop? Ambitionen med denne workshop er at inspirere deltagerne til at se mulighederne i at sætte sit eget præg på byrummet. Ved at ‘tage byrummet ind’ og forme det med sin stemme kan deltagerne få en skærpet følelse af tilhør til stedet, og de kan få ørerne op for den mangfoldighed af lyde, som byrummet stiller til rådighed.

Alle kan deltage, for metoden lægger op til at man bruger sin stemme på en dagligdags og naturlig måde. Det skaber opmærksomhed på den måske oversete nuancerigdom der ligger i den måde vi til dagligt udtrykker os gennem lyd.

I et større perspektiv er det mit mål at skubbe til udviklingen af en kultur omkring phonograffiti, og at flere tager handsken op som gadelydkunstnere/soundtaggers, med hver sit individuelle præg og projekt.

Læs mere om, hvordan jeg har arbejdet med phonograffiti som lydkunstner med 7. klasse på Ellebjerg skole, her.

Et godt sted for Phonograffiti / soundtagging
Her bruges en CD-boks til QR-koden
CD-boksen males
Fra projekt Re-place