Kategoriarkiv: “divergent thinking

Nye læringsmetoder i Natur&Teknik på mellemtrinnet

Efter et efterår med en super spændende videreudvikling af Fonokolab, – kulminerende med en flot pris! – er det nu tid til at kigge fremad.

Totalblindebuk - vi et spil om fordøjelsen for 6. klasse på Tove Ditlevsens Skole
Totalblindebuk – vi et spil om fordøjelsen for 6. klasse på Tove Ditlevsens Skole

Erfaringerne fra samarbejdet med 6. klasse på Tove Ditlevsens Skole, hvor vi havde fordøjelsen som tema, har givet os nogle klare pejlemærker for den videre udvikling.

Vores mål var at arbejde med alle sanserne når vi arbejdede med vores tema, og det indebar en pædagogik byggende på

  • spilbaseret læring
  • arbejde med genbrugsmaterialer til at bygge instrumenter, animation og spil
  • lyd, bevægelse og animation
  • anvendelse af digitale værktøjer, herunder pc, smartphones, højttalere, mikrofoner, foto og video.

På baggrund af den feedback vi har fået fra lærere og elever kan vi se at

  • den spilbaserede læring styrker motivationen og inviterer eleverne til selv at bidrage. Læs mere her: GAMIFYING DIGESTION II, THE GAME!
  • iflg. klasselærer Betti, inddrager arbejdet med de forskellige sanser eleverne på nye måder, og skaber samarbejde på tværs af de sædvanlige konstellationer.
  • som klasselærer Martin understregede, er vores metodik og værktøjer særligt velegnet til Natur&Teknik.

Så hvorfor er vores metodikker og værktøjer særligt velegnede til Natur&Teknik?

– Det er jo noget af det vi skal undersøge i det videre forløb!

Jeg tænker, at de læringselementer man arbejder med i naturfagene er af en karakter, hvor der dels er tale om cykliske og ikke lineære sammehænge. Der er et samspil mellem dele, som ikke udfolder sig efter sprogets lineære logik, se for eksempel på fødekæden, på fordøjelsen, på vejret. Alting udfolder sig i et komplekst samspil, hvor en ændring ét sted kan være med til at ændre på hele balancen.

Der altså behov for at kunne overskue og forstå cykliske og flydende sammenhænge, men sproget arbejder i kategorier og linearitet.

En anden ting er, at der i  fotosyntesen, immunsystemet osv. er tale om sammenhænge, hvor de enkelte dele har hver sin logik, og hvor det er mere eller mindre tilfældige impulser fra andre deles logikker, der afgør, hvad den enkelte del gør. Derfor giver det god mening at arbejde spilbaseret. Man kan arbejde med lovmæssigheder, – som vi kan kode ind i spilleregler – og med potentialiteter, – som vi kan sætte i scene i spillet, hvor den enkelte del reagerer med et fast defineret sæt af mulige adfærdsmønstre alt efter de andres adfærd.

Og en tredje ting er det forhold, at der i mange af de forhold man skal forholde sig til i naturfagene er tale om dele der udvikler sig parallelt over tid, med hver sin logik og intensitetskurve. Det er noget, som sproget med kun meget stort besvær kan formidle, men som kan begribes via animation, lyd og bevælgelse. Særligt gennem lyd er vi i stand til at følge forskellige elementer som udvikler sig uafhængigt af hinanden over tid, – analogt til hvad man kalder kontrapunkt i den klassiske musik.

Hvordan kommer vi så videre?

Via samarbejde!!! Vi skal ud og have fat på nogle skoler, hvor man arbejder progressivt med didaktikken indenfor Natur&Teknik på mellemtrinnet, og hvor man er friske på at eksperimetere med nye læringsmetoder.

Forlag, organisationer, – hvem giver det mening at inddrage?

Det centrale er LÆRINGEN. Og vores slagord om den bæredygtige læring skal frem i forreste række. 

Derfor  skal vi måle på læringen. Vi skal udvikle nogle måder, hvor vi kan evaluere den faktiske læring der finder sted. Det ville jo være smart at kunne arbejde med en A/B tilgang, hvor vi måler på to ensdannede grupper, hvor kun den ene arbejder med Fonokolab.

Det vil også være rigtig smart at kunne måle på læringen på den længere bane. Når vi siger bæredygtig læring, – og vi siger oven i købet mindeværdig læring, – så er det jo interessant at komme tilbage til de samme elever efter 1 – 2 år og undersøge, om det, som de har oplevet med Fonokolab har sat sig varige spor.

– At det simpelthen har været en så god og inspirerende – ideelt set transformativ – oplevelse, at det er noget eleverne tager med sig i livet!

Nytanker om et musikliv der er ved at være godt overmodent til reformer…

Her samler jeg citater og navne. Folk, der på den ene eller anden måde har fat på, at der er behov for reformer af musiklivets institutioner… Kættere? Skruebrækkere? Brokrøve? Visionære? Redeskidere?

“varmer op til næste uges nyhedsbrev. Konklusionen: Vi arbejder intenst for at der kan svares positivt på påstanden om at kunst gør samfundet klogere. Og opgaven er svær, da det kræver en massiv holdningsændring blandt kunstnerne, der meget forståeligt lider af et æstetisk kikkertsyn gennem et langt og loyalt liv til ære for institutioner med et aktuelt legitimeringsbesvær. De klassiske kunstformer har lidt et smerteligt domænetab, som ikke genvindes ved nok så smukke og rørende redningsaktioner, men snarere ved modigt entreprenørarbejde og opfindelse at nye kontaktformer mellem kunstnere og befolkning.”
Peter Hanke på Facebook

Fra Kunstdebatten.dk:

“Et af de helt banale problemer er de autoriserende systemer ikke kan se det der ligger uden for dem selv. Det er de ikke gearet til, de kan heller ikke geares til det og, hvis de kunne, skulle de heller ikke. Forestillingen om at de statslige og kommunale systemer skal støtte vækstlagene er selvfølgelig en meget progressiv tanke, hvis det ikke var fordi at den er det fuldstændig modsatte. Alene begrebet vækstlag er åndssvagt når det der er resultatet i forhold til de autoriserende strukturer udelukkende er reproduktion af allerede kendte strukturer.”

fra “Autorisering af normalkunstneren” i Kunstdebatten.dk af Christian Schmidt-Rasmussen