Kategoriarkiv: Cultural Sustainability

Sommersolhverv 2015

Festival of lights, ved sommersolhverv 22. juni 2015.

-Udsyret halalhippie-trip eller inkluderende fornyelse af urgammel tradition?

“Solkulten kan føres tilbage til vel nok alle civilisationer og folkeslag, der har haft deres gang på jorden. Dette var inden vi begyndte at skrive ting ned, blot for siden at skændes om hvad de betyder, skal hedde og hvordan de skal tolkes.

Og netop derfor er Solhverv, som en del af vor fælles fortid, noget vi bør kunne samles og være fælles om. På tværs af alle såkaldte skel, være de sig religiøse, sociale eller af anden karakter.”

 

Festival og lights Copenhagen summer 2015 #culturalsustainability #inclusion #newcollectives

A post shared by Casper Hernández Cordes (@buildingsoundcollectives) on

Lydanlægget stoppede med at virke, og sambatrommeorkesteret gik spontant ind og akkompagnerede.

Festival og lights Copenhagen summer 2015. #culturalsustainability #inclusion #newtraditions

A post shared by Casper Hernández Cordes (@buildingsoundcollectives) on

Kulturmæt på Kulturnatten

Vi lever i et overflodssamfund siger man. Kan man få overflod af kultur?

Lad mig fortælle om en skraldespand, jeg har mødt. I den her skraldespand er der engangsplastikkrus, små stykker pap fra nogle postkort. Der er æbleskrog og bananskræller; og osse et par tomme øldåser.

Vi er på Kulturnatten, og stedet myldrer med nysgerrige københavnere; spændingen står malet i deres ansigter imens de går fra bod til bod. Hvad kan jeg nu få af smagsprøver? Hvad kan jeg få med hjem, hvad kan jeg få hjælp til? Er der mon kommet noget ny teknologi? Kan man smage på en kronhjort?

Gæt en skraldespand!
Gæt en skraldespand!

De fleste, der læser disse ord, vil ikke undre sig synderligt over beskrivelsen af den her skraldespand. Der vil dog måske være en lille gruppe læsere, der tænker: Hov! Det kunne man måske have sorteret, det affald?

De vil måske undre ekstra meget når jeg nu siger, at denne skraldespand befinder sig på et ministerium; og ikke på hvilket som helst, men på selveste miljøministeriet. Skulle netop dette ministerium ikke vise vejen for en mere bæredygtig livsstil?

Men så på den anden side. Det er jo Kulturnat. Og på sådan en Kulturnat skal vi jo ud og rigtig forbruge kultur.
Pludselig får ordene brug-og-smid-væk-kultur en ny betydning. Brug-og-smid-kultur-væk-kultur?

Vi drikker bæredygtig juice i en miljøministeriel engangsplastikkop. Smider den væk. Og på samme måde forbruger vi lystigt af kulturnatkultur. Og bagefter kan vi smide oplevelserne væk, i en stor kulturel skraldespand, der ligger et eller andet sted bagest i hovedet sammen med tonsvis af andre brudstykker fra vores kulturelle forbrug i det her kulturelle overflodssamfund.

Et af de nøgleord jeg hører igen og igen på konferencer om byudvikling, borgerinddragelse og lokalkultur er midlertidighed. Midlertidighed passer godt ind i den måde Stat, kommuner og organisationer fungerer på, når det kommer til kulturelle processer. Fordi når vi siger ordet langsigtet, klinger ordet drift med. Og så begynder det at blive småuhyggeligt i de små regneark.

Midlertidighed er også et nøgleord for æbleskroget i den miljøministerielle skraldespand på kulturnatten. Æbleskroget har en nu kun midlertidig eksistens som organisk materiale og kan se frem til at blive brændt af sammen med så meget andet affald. Og vores æbleskrog bliver på den måde forhindret i at gå i forbindelse med andet organisk affald til fordel for en lokalt produceret gulerod, i en lokalt forankret byhave, hvor deltagerne i fællesskab opdyrker en modstandskraft imod fødevareindustriens tilfældige op- og nedture, og lemfældige omgang med sundhedsskadelige stoffer.

Kulturelle processer, der danser i takt til rytmen i ordet midlertidighed bliver på samme måde forhindret i at danne grobund for vores lokale fællesskabers evne til at opbygge kulturel bæredygtighed og modstandskraft. De stumper af kulturelt affald jeg i alt hast hober op bagest i mit hovede når ikke at blive sorteret og bearbejdet på en måde så de kan gå i forbindelse med kulturelle brudstykker bagest i dit hoved, på en måde så de kunne befrugte hinanden og give os en grobund hvor vi kunne dyrke vores egne lokale bæredygtige ‘kulturelle gulerødder’.

Kulturelle flugtbilister

Jeg er såmænd selv en soldat i hæren af kulturelle forandringsagenter der marcherer i takt til rytmen af ordet midlertidighed. Og når jeg overfor andre ærgrer mig over, når mine initiativer for kulturelle forandringsprocesser får karakter af hit and run, så lyder det velmenende svar ofte noget i retning af, at nåja, men det sætter jo nok nogle spor i folk.

Jeg tror ikke på midlertidighed. Hvis kulturelle processer på nogen måde skal sætte varige spor er de nødt til at foregå indenfor rammer, hvor ordene langsigtethed og forankring har en egentlig gyldighed

Og så er vi tilbage til ordet drift og de små skælvende regneark. For de situationer, hvor kulturelle processer får lov til at udvikle sig i mere langsigtede rammer, er situationer hvor nogen skal kunne holdes op på resultater på en måde, så nogle andre, der sidder med ansvaret for de små skælvende regneark kan føle sig trygge.

De steder, hvor der arbejdes mere langsigtet med kulturelle processer, er der et stort, og for mig at se stigende, krav om målbarhed.

Og da de, som vogter over de små skælvende regneark sidder længere og længere væk, og højere og højere oppe i hierarkiet, bliver den fantasi, der er til rådighed for at forestille sig måder hvorpå man kan måle resultater indenfor de kulturelle processer, tilsvarende mindre.

Vi stoler. Mest på det som kan måles og vejes.

Der er mange gode processer i gang som allerede nu kombinerer økologisk og økonomisk bæredygtighed med sociale processer. For at disse forandringer skal slå igennem for alvor, skal de akkompagneres af kulturelle processer. Vi skal vriste de kulturelle processer fri af den midlertidighed der præger det kulturelle overflodssamfund.

En egentlig nytænkning fra os kulturagenter vil indebære at vi finder måder hvorpå vi kan styrke de lokale fællesskabers kapacitet til at udvikle, fastholde og videreføre deres egne kulturelle udsagn.

Dette er, hvad jeg kalder den kulturelle bæredygtighed. Og den er forudsætningen for de andre bæredygtigheders bæredygtighed.

Dobbelt-hul på skrive-bylden!

 

Så kom der hul igennem til medierne! Efter at have forsøgt i en del omgange uden held er det nu lykkedes mig at få en kronik i Information.

Det er jo et dejligt skulderklap, især når man får så meget positiv feedback fra folk der har læst den!

Jeg har jo blogget en del år, og når jeg nu skal prøve at forstå, hvorfor jeg lige denne gang fik hul på mediebylden, så tænker jeg at det har at gøre med

  1. Jeg har fået et nyt og større hul på min egen skrivebyld. Jeg har fundet en arbejdsform, der gør det nemmere, hurtigere og mere præcist for mig at få mine tanker ned på papiret.
    • Jeg starter med at indtale min tekst. Det fungerer rigtig godt når jeg går. Jeg går rundt i kvarteret med min smartphone og nogle høretelefoner med mikrofon. Og så en diktafon-app. Og så tager jeg simpelthen, sætningsstump for sætningsstump og taler ind.
    • Så skriver jeg det hele ned. Desværre har jeg ikke fundet nogen smart løsning der kan lave tale-til-tekst.
    • Næste skridt hedder gingkoapp.com. Her lægger jeg teksten op i små afsnit. Giver hvert afsnit en titel. Og kan så se, hvordan de forskellige afsnit forholder sig til hinanden. Nogle gange skal de byttes rundt. Nogle afsnit er i virkeligheden gentagelser.
    • I processen med at skrive kronikken for information fik jeg nogle forslag til rettelser fra kronikredaktionen. Lidt på indholdet. Men den vigtigste læring har været kravet om tekstens længde. I blogosfæren har jeg det med at male siderne over med ord, og med gentagelser og strøtanker. Det er der ikke plads til når man har 7200 tegn at gøre godt med. At skulle skære i sine darlings har været svært. Men faktisk har det hjulpet mig til at gøre teksten mere skarp. Dette vil jeg nu fremover overføre til min blogskrivning. Folk har alligevel ikke kræfter til at kæmpe sig igennem så mange ord. Denne blogpost har 441 ord, så du skulle være i stand til at kæmpe dig igennem:-)
  2. Information har et tema om økonomisk bæredygtighed, “En bombe under kapitalismen?”, og da emnet for min kronik er repair cafeer og timebanker passede det tilfældigvis ind. En af mine centrale pointer er, at kulturel bæredygtighed er en forudsætning for de andre bæredygtigheder.
    Der er masser af cutting edge initiativer for den økologiske bæredygtighed og folk er generelt kommet med på den vogn. Når jeg laver en analogi mellem økologisk bæredygtighed og kulturel, kan jeg via noget kendt introducere noget nyt, og dermed skaffe fokus på en for mig at se vigtig dagsorden. En dagsorden jeg ikke har haft held til at få igennem til debatsiderne, før.

 

Houses without walls in gated communities

The first thing that stroke me, when arriving to Cali, Colombia is the fact that

the houses don’t have walls!!

The house my wife stays in, and where I am staying untill my residency at Lugar a Dudas starts June 4, doesn’t have a wall to the patio. No wall, no doors. It’s not needed, because it is never cold, here!

The houses don’t have walls to the patio, but they do have walls to the street! And fences. Cali is a city with many gated communities.

Another thing that stroke me was the way that people are doing all kinds of things to earn a living. There is a lively  business going on around every traffic light, where people are selling lollipops, cleaning windshields, and even doing acrobatics.

What’s very much in vogue right now are yellow t-shirts, from the national football team. Everything is sports right now. In Giro de Italia, the  colombian team is winning. The owner of the house where my wife lives is super happy. Everyone is so proud about their bicycle champion, here!

Nature wreaks havoc in Cali

Read more about my experiences from my residency in Cali here.

My residency in Cali has been made possible with help from