Alle indlæg af Casper Hernández Cordes

Composer, educator. Building Sound Collectives. Working for cultural sustainability.

El Tono del barrio san anTonio

(Dette er et uddrag på dansk af min blogpost, på spansk, om et projekt i Cali, Colombia)

Jeg vil starte med at spørge: Hvordan lyder et sted? Men for at et sted skal kunne lyde, må der så ikke være nogen det skal lyde for? Og hvis disse nogen lytter til et sted, hvordan kan vi så vide hvad de egentlig hører? En lyd er ikke en lyd for sig selv, men for nogen, som har ører til at høre den. Vi ved jo alle godt, at der er forskel på, hvad forskellige slags væsener hører. Hunde hører for eksempel lyde, som vi mennesker ikke kan høre. Når der er disse forskellige, må man også spørge: når du og jeg hører en lyd, hører vi så det samme? Og i forlængelse heraf: Kan jeg i det hele taget forstå din verden ved at opleve det som du oplever?
Da jeg sidste gang boede i la residencia de lugar a dudas i 2014 valgte jeg at starte min undersøgelse ved at spørge, hvilke lyde der for mig som komponist var karakteristiske ved kvarteret. Når jeg gerne vil forstå den verden, som jeg nu igen er en del af i disse 4 uger må jeg dog snarere spørge: hvilke lyde er karakteristiske for dem som bor i kvarteret?
Da jeg var her sidst arbejdede jeg med elektroniske optagelser af lyde fra stedet, som jeg formede efter optagelser af stemmer fra gadehandlere. Resultatet af denne proces er albummet “Trabajos de movimiento” (BFREC039).
Men hvis ikke jeg kan regne med at vi oplever det samme når vi oplever det samme, kan jeg så forlade mig på elektroniske optagelser? En elektronisk optagelse er ikke neutral og sandfærdig. Der er mange faktorer som har indflydelse på, hvordan lyden lyder, såsom valg af mikrofon og optageudstyr, mikrofonens vinkel og afstand til det optagede, etc.
i stedet for at reproducere lyde som er registreret fysiske vibrationer via mikrofonens membran, digitaliseret som samples og lagret som bits; oplevede lyde, lagret i hukommelsen, reproduceret ved hjælp af stemmen.

Læs også denne blogpost How do we store the analogue?

 

… mere om modtageklasser og fællesskabelse

Jeg skrev til en række mennesker, som har indblik i folkeskolen og/eller hvad vi ofte kalder æstetiske læreprocesser. Hvis du ikke er helt med, så er det denne blogpost, jeg henviser til.

Jeg stillede to spørgsmål som jeg fik en lang række interessante svar på. Her har jeg samlet nogle af dem, så dialogen kan blive en ‘multilog’

Er modtageklassen det rigtige sted at lave min undersøgelse?

“Modtageklasser er et modigt valg, men – kan jeg se på en masterstuderende, der prøvede noget lignende for nogle måneder siden – også en udfordring med henblik på sprog- og kulturkløfter. Til gengæld er det nonverbale jo perfekt, hvis man sprogligt (tolk mm) kan gøre klassen forståelig, hvad man vil med dem.”

– Komponist Mogens Christensen

Mit svar til Mogens:

Mange tak for opmuntrende og velreflekteret input. Det hjælper mig til at komme videre! Jeg ku osse vælge en alm klasse, og se på, hvad der sker EFTER ‘modtagelsen’ hvor det jo netop handler om at bygge en ny slags fællesskab (eller mislykkes).

Jeg fik et svar fra en gl. ven, som fortalte om sine egne erfaringer med en modtageklasse for hvad der må være 20 år tilbage. Han mente at det var en meget kaotisk tid, med klikedannelser og misforståelser, så det vil være et meget svært sted at indsamle empiri. Og med hensyn til at presse kunstneriske processer ind, ville der være for mange ting i gang allerede.

Det er jo vægtige ord, når de kommer fra én, der selv har erfaringer med at være i en modtageklasse. Og det er meget centralt for mig, at mit ‘indgreb’ ikke bliver et overgreb.

Der er også nogle der har foreslået at lægge vinklen på asylcenteret, og følge børnene i deres hverdag, dér, og derfra kunne arbejde med modtageklassen.

 

Hvordan kan jeg arbejde med det kunstneriske og det akademiske på samme tid, og få det bedste ud af begge verdener?

“Lad det akademiske være reflekteret kunstnerisk praksis. Du er ude på et felt, der ikke er begravet i solid forskning! Og det er så smertefuldt at have gjort, som en eller anden forskning har vist, og derefter erkende at det ikke passede ind i den ramme, man arbejdede i. Med noget praksis på bagen er det muligt at diskutere det kunstneriske (individuelle) mod det akademiske (det almen)”

– Komponist Mogens Christensen

 

Ved at lave en proces der tager højde for både den kunstneriske og det akademiske aspekt, da de går hånd i hånd i læringsprocesser. En læringsproces kunne se således ud: GØR (det kunstneriske) – Observér (det akademiske) – reflektér (det akademiske) og gentag GØR – Observér – Reflekter. Alt sammen tager udgangspunkt i deltageren, og facilitator skal kunne stille relevante nysgerrige sokratiske spørgsmål og turde lytte åbent.

– Mikael Holm Conner, SSP konsulent

Mit svar til Mikael:
Sokratisk femgangsmåde: for mig er der ikke en kategorisk men en gradsforskel, mellem den kunstneriske og den akademiske tilgang. Men minoplevelse på DPU er, at der er en tendens til at se den akademiske proces som noget som hviler i sig selv, en autonomiforestilling.

Mht. gør-observer-reflekter, så vil jeg sige, at det er en cyklisk bevægelse, som både finder sted i det kunstneriske og det akademiske. Kan vi reflektere gennem andre kanaler en sproget? Det er min oplevelse, at vi kan, gennem bevægelse, lyd, og i den praktiske omgang med materialer…..

Mikaels pingback:

ja det er en eviggyldig cyklisk bevægelse både i praksis og teori

Inspiration, som der skal følges op på:

  • projektet “Musisk Modspil” og  “Læring med levende billeder”. Af Susanne Wad, Filmpædagogisk leder/Film Studies Director, Filmbyen
  • Tatiana Chemi, Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation
  • CFUK – center for uhæmmet kreativitet
  • Henrik Westergaard, som arbejder med kunst og asylsøgere, Henriks website.
  • Tegn på sprog, et projekt (på mit universitet) som fokuserer på tosprogede og literacy, mere.

 

Modtageklasser, fællesskaber og nonverbal interaktion

handslogo_featured

Jeg vil starte med at spørge Hvordan bygger vi fællesskaber? Jeg kunne også spørge: Hvor er der eksempler på fællesskaber? På arbejdspladsen? I sportsklubben? I boligområdet? Og jeg kunne spørge: Hvad sker der når et fællesskab, eller en ansats til et fællesskab, bliver mødt med noget der kommer udefra? Om det er nye teknologier, nye politikker, eller nye mennesker: Hvilke værktøjer har et fællesskab til at håndtere den slags forandringer? Og hvad er værktøjerne bygget af? Er de bygget af sprog? Er de bygget af handlinger?

Jeg har selv arbejdet en del år indenfor det område vi kalder dansk som andetsprog. Det er ret unikt, at Danmark har en politik for andetsprogsundervisning der betyder at alle voksne udlændinge der kommer til landet har ret til gratis danskundervisning. Og dét på et meget højt niveau. Rationalet bag denne politik er at hvis mennesker der kommer til landet skal kunne tage del i samfundet og bidrage til fællesskabet er det en forudsætning at kunne sproget. Godt.

Da jeg var i tyverne har jeg rejst og opholdt mig en del i Frankrig, og har lært sproget godt. Jeg har selv oplevet, hvordan det at kunne det sprog der tales i en given kultur betyder at man forstår kulturen langt bedre. For at kunne forstå hinanden må vi tale samme sprog.

Det er min oplevelse at dette er en meget udbredt forståelse. I almindelighed ser vi på det at “kunne tale samme sprog”, som noget der har at gøre med at kunne forstå og bruge de rigtige ord på de rigtige tidspunkter i de rigtige sammenhænge. Sproget skal fungere. Det er en måde at se på sprogtilegnelse, som vi kan tale om som et funktionelt sprogsyn, og i dette syn er der en tendens til at interaktionen mellem mennesker bliver forstået som en proces, hvor et indhold, en betydning, en mening overføres fra en en person til en anden. Hvis vi baserer vores forståelse af, hvad det vil sige at bygge fællesskaber på et sådant lineært, funktionelt syn på sproget, er mit spørgsmål om der ikke vil være væsentlige aspekter af kommunikationen, som vi overser. Jeg mener, at vi overser hvilken rolle magtforhold og følelsesmæssige relationer spiller.

Det nonverbale

Når interaktion mellem mennesker reduceres til primært at handle om at kunne beherske ord og deres betydning, hvad sker der så i forholdet mellem de som behersker sproget, og de som er i færd med at tilegne sig det? Hvilket magtforhold etableres i det nye fællesskab? Et spørgsmål, vi ofte stiller hinanden i regi af dansk som andetsprog er: Hvornår taler man dansk godt nok? Mange nye medborgere fortæller, at de føler at de aldrig vil kunne være en fuldgyldig del af det danske samfund, fordi de umuligt vil kunne leve op til det som forventes af dem, på det sproglige område.

Når vi reducerer spørgsmålet om interaktionen til at handle om at vi overfører viden til hinanden er der endvidere en tendens til at vi overser spørgsmålet om, hvordan vi har det imens vi overfører viden. Vi overser de følelsesmæssige aspekter af relationen, og det er aspekter som kommer til udtryk i form af gestik, mimik, sprogmelodi, m.m.m. og som jeg af mangel af bedre taler om som det nonverbale.  

Det er derfor jeg interesserer mig for de dele af interaktionen mellem mennesker, som ligger under, over og mellem ordene og spørger: Hvilken rolle spiller det nonverbale når vi bygger fællesskaber?

To veje

For at undersøge dette spørgsmål går jeg ad to veje. Den ene vej kalder jeg kompositorisk, og den anden kalder jeg etnografisk. Som komponist har jeg arbejdet en del på den måde, at jeg inviterer mennesker i mange forskellige kontekster til at arbejde med det nonverbale som en interaktions- og udtryksform. I workshops, performances og installationer m.m. I regi af Århus Universitet, hvor jeg er i gang med at tage en kandidatgrad i pædagogisk antropologi, tager min undersøgelse form af læsning og skrivning af akademiske tekster, kulminerende i et feltstudie. Jeg er altså i gang med at undersøge det samme problem via forskellige kanaler, og jeg spørger mig selv, hvad jeg kan gøre for at kombinerer de her to tilgange, så de kan befrugte hinanden, i et samlet forløb i efteråret 2016. I løbet af dette semester skal jeg nemlig med mit studie skal lave en etnografisk feltundersøgelse, som skal lede frem til arbejdet med et speciale i foråret 2017. Jeg vil altså kombinere en kunstnerisk med en akademisk tilgang for at undersøge spørgsmålet om hvordan vi bygger fællesskaber og hvilken rolle det nonverbale spiller i de processer.

Modtageklassen

For at kunne lave denne undersøgelse med det bedst mulige resultat, skal jeg finde det bedst mulige sted at lave den. Her har jeg tænkt at det ville være spændende at tage fat i modtageklassen som genstand for min undersøgelse.

En tilfældig googling gav følgende definition:

“En modtageklasse er et tilbud til tosprogede elever, som ikke taler og forstår det danske sprog godt nok til at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. ” (http://sonderborgkommune.dk/borger/modtageklasser)

Der er flere grunde til at jeg finder modtageklassen interessant som genstand for min undersøgelse. For det første er der et stort politisk fokus på det som man taler om som integration af børn og unge, og modtageklassen er tænkt som et sted der skal forberede børn af mennesker der migrerer til Danmark til at kunne tage del i samfundet. Spørgsmålet om fællesskabet er dermed, for det andet, meget centralt, som politisk kategori indenfor dette område. For det tredje vil der i en modtageklasse typisk være tale om børn som ikke deler et fælles sprog, med hinanden eller med læreren, og derfor vil det nonverbale nødvendigvis spille en eller anden form for rolle. For det fjerde er eleverne i en modtageklasse børn. Og børn er typisk i bedre kontakt med det nonverbale end voksne.

Selvom jeg har en del erfaring personligt med at arbejde med voksne nytilkomne medborgere, har jeg ingen direkte erfaringer med modtageklasser som sådan. Der vil derfor være en række spørgsmål, som jeg har brug for at finde svar på, inden jeg kan være helt sikker på at modtageklassen er den rigtige genstand for min undersøgelse.

Det første spørgsmål er etisk. Er de processer, der foregår i en modtageklasse for skrøbelige til at et kunstnerisk og/eller akademisk indgreb er forsvarligt? Eller er et sådant arbejde omvendt befordrende for processerne i klassen? Det næste spørgsmål er praktisk: Er der i det daglige arbejde med en modtageklasse overhovedet plads til at etablere et samarbejde med en udefrakommende?

Rammende

Der vil også være spørgsmål med hensyn til selve rammen for min undersøgelse. For så vidt det akademiske angår er den etnografiske metode ret vel beskrevet, og jeg skal i foråret gennemføre et forløb på mit studie, som netop har at gøre med, hvordan et feltarbejde designes og gennemføres. Med hensyn til det kunstneriske er der også en velkendt ramme, huskunstnerordningen under Statens Kunstfond. Jeg har gennemført flere forløb i det regi og har også her i foråret et samarbejde baseret på ordningen. Derfor vil rammen for denne del bestå af et samarbejde med en skole, hvor vi i fællesskab søger midler fra Kunstfonden til at gennemføre et huskunstnerforløb i en modtageklasse. Det er sådan, at Kunstfonden betaler 75% af kunstnerens løn, og skolen skal selv finde de resterende 25%. Der er ansøgningsfrist første marts 2016.

Velkendt + velkendt = …. ukendt?

Et meget centralt spørgsmål i denne undersøgelse har at gøre med hvorvidt og i hvilket omfang jeg kan kombinere det etnografiske med det kunstneriske. Skal der være tale om to adskilte, seperate forløb, eller kan de kombineres. Kan jeg i mit akademiske projekt bruge mit kunstneriske projekt som undersøgelsesgenstand? Og hvad betyder det, at jeg har to forskellige hatte på, i den forbindelse?

Jeg har i denne tekst en masse spørgsmål og skal understrege at de ikke er retoriske. Jeg ønsker virkelig at finde svar, så hvis du som læser dette sidder med noget viden på området, som du ønsker at dele, vil jeg på det varmeste invitere dig til at kommentere nedenfor, eller på andre måder kontakte mig med mere information.

Kampen om disciplinerne – hvad skal humaniora NU gøre godt for?

Som en forberedelse til min snarlige start på en kandidat i Pædagogisk Antropologi på DPU vil jeg læse “Kampen om disciplinerne”, en bog af Simo Køppe, Frederik Stjernfeldt m.fl., som for nyligt er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

Hvordan læser man en bog? For det første er der nogle rent (studie)tekniske overvejelser, som har at gøre med, at jeg skal kunne læse, forstå, og lagre bogens pointer. For det andet læser jeg jo ikke bogen på dens egne præmisser, men har selvfølgelig nogle helt særlige “læsebriller” på.

Rent teknisk har jeg besluttet at læse bogen digitalt. Det har været lidt af en udfordring, da bogen kun udgives digitalt som en såkaldt “i-bog”. Jeg har betalt 360 kr for adgang til i-bogen, og det betyder at jeg 1) har adgang kun via forlagets hjemmeside, og 2) adgangen er begrænset til 48 måneder. Jeg kan så tage noter, bladre osv., men kun i selve browser-vinduet, og kun i et begrænset tidsrum. Det passer bare rigtig dårligt til det system, jeg møjsommeligt har tilrettelagt, som betyder at jeg gemmer al min litteratur som pdf-er i google drive, og læser dem med acrobat reader på min pc. Og jeg skal selvfølgelig kunne gå til mine noter mm. i al fremtid. Heldigvis var der en udvej, – en ret omstændelig udvej, men dog en løsning der gør at jeg nu har bogen som pdf. Se tricket her.

En anden studieteknisk detalje er, at jeg bruger Mindomo til at lave et mindmap over begreber mm. i teksten. Se mit offentligt tilgængelige mindmap-in-progress om teksten her.

Så er der det med “læsebrillerne”. Jeg skal til at starte på en kandidatgrad, og skal dermed tilbage til akademia. Da jeg har huseret i den nye musiks elfenbenstårn i en årrække er jeg naturligvis bekymret for at begive mig ind i et andet  – potentiel lige så verdensfjernt – elfenbenstårn. Læs min blogpost om dette dilemma her. Og så har jeg nogle stærke bekymringer om, hvordan den aktuelle politisk-økonomiske dagsorden påvirker vores uddannelsesinstitutioner. Det er to bekymringer, som ligger til grund, når jeg skal prøve at beskrive de “briller”, jeg læser Kampen om Disciplinerne med:

  1. Hvilken rolle spiller den voksende tendens til at forvandle de videregående uddannelser til steder, der skal spytte konkret, teknisk, let omsættelig viden, som kan omsættes direkte til kommercielle produkter og services i det omgivende samfund. Altså: hvor placerer denne tekst sig i forhold til kommercialiseringen, og instrumentaliseringen af universitetet, og særligt humaniora? Min første bekymring starter ved at se ordet Humanomics, – er det et andet ord for Homo Economicus, eller hvad!? Når jeg støder på steder i bogen som giver svar på dette spørgsmål sætter jeg et mærke, ‘tag_nytte’.
  2. Hvor tyk er muren til denne teksts elfenbenstårn? Hvor meget går teksterne i dialog med de konkrete, levede udfordringer, vi står med i vores tid, og i dette samfund, lokalt, og med tråde ud til den omgivende verden? Mærke: tag_elfenben
  3. Hvordan forholder de sig til folks daglige, levede livserfaringer, og den gyldighed der ligger, dér? Hvordan henvender forfatterne sig, rent sprogligt til os læsere? Hvor meget er indforstået, afstandsskabende lingo, og hvor meget er inkluderende “små ord om store spørgsmål” (jvf. Christie)? Tag: tag_lingo
  4. Jeg mener, at et meget grundlæggende problem i vores tid er den accelererende individualisering. Understøtter teksterne den accelererende individualisering eller peger de på en mulig vej ud af denne nedadgående spiral, og viser en vej til at forholde sig til de dynamikker der ligger i det fælles, the commons. Mærke: tag_fælles
  5. En fjerde facet i min læsebrille vil handle om den plads, teksterne giver til hvad det vil sige at være menneske, hvilket ikke blot har at gøre med  at vi har et sprog, og at vi kan kalkulere på nogle indsamlede data. Vi er mere end sprog og logik og tekst. Med andre ord: hvilken rolle spiller kroppen og det non-verbale i den humanioraverden, forfatterne bygger op? Mærke: tag_krop

Så går det løs!!

Følg med her på bloggen, hvor jeg regner med at skrive noget om mine konklusioner på mine læsebrillespørgsmål. Du kan også holde øje med mit mindmap hvor jeg løbende vil smide begreber, definitioner og tekstsammenhænge op.

Kommentér, del, læs med!

Hvordan får du en i-bog tryllet om til pdf?

Det er en udbredt uskik at vi ikke har ordentlig adgang til litteratur. Selv om vi betaler for digitale udgivelser, kan vi – som i tilfældet med Hans Reitzels Forlag (m.fl. ?) kun få adgang til bogen i selve forlagets hjemmeside, og kun i et begrænset tidsrum.

Hvordan kan man lave et ordentligt workflow, hvis den litteratur man skal finde viden i, ligger spredt udover Nettet, og oven i købet kun er tilgængeligt i kortere perioder? Der bygges mure op omkring viden, allevegne! Viden skal flyde frit!

I min erfaring er den for tiden klart bedste måde at holde samling på den viden, jeg har brug for at holde styr på, at gemme al litteratur som pdf-er på mit online drive. Jeg kan tage noter i adobe acrobat reader (har ikke fundet et bæredygtigt online alternativ), og tilgå tekst og noter via forsk. søgefunktioner. På den måde kan jeg bevare et overblik over min læsning, og jeg kan sikre mig at jeg har adgang til kilderne.

Hvad gør jeg så, når jeg har betalt for adgang til en digital udgivelse, og jeg ikke kan downloade den som pdf? I tilfældet Hans Reitzels Forlag, – og så vidt jeg kan se Gyldendal, og måske også Amazon, er der en workaround.

Sådan gør du (i Chrome):

  1. Åbn den digitale online udgivelse, f.eks. denne: http://i-bog.dk/kampenomdisciplinerne
  2. Zoom maximum ind i teksten
  3. Højre-klik i selve bogen, og vælg “Hvis detaljer om elementet”
  4. Du vil nu se en masse kode nede i bunden af siden. Lad dig ikke forvirre!! Men kig efter to linier, der ser sådan ud:

    <img src=”http://ibog30.gyldendal.dk/books/data/{FE0EDDB7-C3B2-4326-B7A4-E7F275A332BD}/pages/{F2A206AD-396B-4B26-8A1C-C208BD961371}/x1500.png” id=”page-5″ class=”page page-right” style=”width: 832px; height: 1200px;”>

  5. Jeg har fremhævet en URL med rødt. Højreklik på denne og vælg “Open link in new tab”
  6. I den nye tab højreklikker du på billedet, og kan nu downloade det.
  7. Dette gør du med samtlige 432 sider (ja, det er et stort arbejde!!)
  8. Nu skal du samle alle siderne til en pdf. Det kan gøres i adobe acrobat X (som koster penge). Der findes også andre muligheder, gratis. Googl. det!
  9. Så snart siderne er samlet i Acrobat, kan du gøre teksten søg og annoterbar. Det gør du ved at vælge “Tools” (til højre), vælge “Text recognition”, og så vælge iconet Aa – “In this file”.
  10. Tada!

Sommersolhverv 2015

Festival of lights, ved sommersolhverv 22. juni 2015.

-Udsyret halalhippie-trip eller inkluderende fornyelse af urgammel tradition?

“Solkulten kan føres tilbage til vel nok alle civilisationer og folkeslag, der har haft deres gang på jorden. Dette var inden vi begyndte at skrive ting ned, blot for siden at skændes om hvad de betyder, skal hedde og hvordan de skal tolkes.

Og netop derfor er Solhverv, som en del af vor fælles fortid, noget vi bør kunne samles og være fælles om. På tværs af alle såkaldte skel, være de sig religiøse, sociale eller af anden karakter.”

 

Festival og lights Copenhagen summer 2015 #culturalsustainability #inclusion #newcollectives

A post shared by Casper Hernández Cordes (@buildingsoundcollectives) on

Lydanlægget stoppede med at virke, og sambatrommeorkesteret gik spontant ind og akkompagnerede.

Festival og lights Copenhagen summer 2015. #culturalsustainability #inclusion #newtraditions

A post shared by Casper Hernández Cordes (@buildingsoundcollectives) on

Barefoot Sound Kitchen

[In English]

En festival handler om at feste, om at fejre, om at have det sjovt sammen. Vi musikere og komponister i Barefoot Records arbejder sammen om skabe koncerter, som vækker undren, overraskelse, og brede smil.

Til sommer er vi på sjette år en del af Copenhagen Jazz Festival, og står for vores helt egen mini-festival. I månederne op til festivalen skal der komponeres noget musik. Det er en spændende, udfordrende og lærerig proces, og vi vil gerne invitere jer til at være en del af den!!

Barefoot Sound Kitchen, Casper Hernández Cordes, Barefoot Records, København Copenhagen Jazz Festival 2015
Barefoot Sound Kitchen indtar Københavns gader og pladser i juni-juli 2015

 

Komponisten Casper Hernández Cordes vil stå for 4 gadeinterventioner og 3 indendørs workshops,  hvor I vil blive guidet igennem en skabende musikalsk proces. Vi arbejder med lyde fra Barefoots musikere, som vi sætter sammen på nye, helt uhørte måder. Efter workshoppen har vi skabt nogle unikke kompositioner sammen, som du kan tage med hjem.

Barefoot Sound Kitchen, Casper Hernández Cordes, Barefoot Records, København Copenhagen Jazz Festival 2015
Street Kitchen edition: Gør-det-selv gademusik. Lav din egen gademusik. Giv dig selv eller de andre en skærv for det.

 

“Hvordan kan vi lave musik, når vi ikke er musikere?” vil I måske spørge. I Barefoot Sound Kitchen vil du opleve, at du kan tage nogle lyde og blande sammen til en komposition ligesåvel som du i køkkenet kan tage nogle madvarer og få en ret ud af dem.

Barefoot Sound Kitchen, Casper Hernández Cordes, Barefoot Records, København Copenhagen Jazz Festival 2015
Barefoot Sound Kitchen – street kitchen edition. Mikrofoner med en kvintet i, der bare står og venter på ….. JER!!

 

Barefoot Sound Kitchen Street Kitchen:

4 lørdage i juni, kl. 14 – 17 på pladser og torve.

6/6  kl. Kgs Nytorv
13/6  Regnbuepladsen (v. Rådhuspladsen)
20/6  kl. Nyhavn, v. ankeret
27/6 kl. på Nytorv

Barefoot Sound Kitchen, indoor, i Dome of Visions:
17/6 kl. 19 – 20
5/7 kl. 16 – 17
8/7 kl. 16 – 17

Jeg har modtaget støtte fra Statens Kunstfond til mit arbejde med Barefoot Sound Kitchen

Casper Hernández Cordes har modtaget støtte til Barefoot Sound Kitchen fra Statens Kunstfond