Kampen om disciplinerne – hvad skal humaniora NU gøre godt for?

Som en forberedelse til min snarlige start på en kandidat i Pædagogisk Antropologi på DPU vil jeg læse “Kampen om disciplinerne”, en bog af Simo Køppe, Frederik Stjernfeldt m.fl., som for nyligt er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

Hvordan læser man en bog? For det første er der nogle rent (studie)tekniske overvejelser, som har at gøre med, at jeg skal kunne læse, forstå, og lagre bogens pointer. For det andet læser jeg jo ikke bogen på dens egne præmisser, men har selvfølgelig nogle helt særlige “læsebriller” på.

Rent teknisk har jeg besluttet at læse bogen digitalt. Det har været lidt af en udfordring, da bogen kun udgives digitalt som en såkaldt “i-bog”. Jeg har betalt 360 kr for adgang til i-bogen, og det betyder at jeg 1) har adgang kun via forlagets hjemmeside, og 2) adgangen er begrænset til 48 måneder. Jeg kan så tage noter, bladre osv., men kun i selve browser-vinduet, og kun i et begrænset tidsrum. Det passer bare rigtig dårligt til det system, jeg møjsommeligt har tilrettelagt, som betyder at jeg gemmer al min litteratur som pdf-er i google drive, og læser dem med acrobat reader på min pc. Og jeg skal selvfølgelig kunne gå til mine noter mm. i al fremtid. Heldigvis var der en udvej, – en ret omstændelig udvej, men dog en løsning der gør at jeg nu har bogen som pdf. Se tricket her.

En anden studieteknisk detalje er, at jeg bruger Mindomo til at lave et mindmap over begreber mm. i teksten. Se mit offentligt tilgængelige mindmap-in-progress om teksten her.

Så er der det med “læsebrillerne”. Jeg skal til at starte på en kandidatgrad, og skal dermed tilbage til akademia. Da jeg har huseret i den nye musiks elfenbenstårn i en årrække er jeg naturligvis bekymret for at begive mig ind i et andet  – potentiel lige så verdensfjernt – elfenbenstårn. Læs min blogpost om dette dilemma her. Og så har jeg nogle stærke bekymringer om, hvordan den aktuelle politisk-økonomiske dagsorden påvirker vores uddannelsesinstitutioner. Det er to bekymringer, som ligger til grund, når jeg skal prøve at beskrive de “briller”, jeg læser Kampen om Disciplinerne med:

  1. Hvilken rolle spiller den voksende tendens til at forvandle de videregående uddannelser til steder, der skal spytte konkret, teknisk, let omsættelig viden, som kan omsættes direkte til kommercielle produkter og services i det omgivende samfund. Altså: hvor placerer denne tekst sig i forhold til kommercialiseringen, og instrumentaliseringen af universitetet, og særligt humaniora? Min første bekymring starter ved at se ordet Humanomics, – er det et andet ord for Homo Economicus, eller hvad!? Når jeg støder på steder i bogen som giver svar på dette spørgsmål sætter jeg et mærke, ‘tag_nytte’.
  2. Hvor tyk er muren til denne teksts elfenbenstårn? Hvor meget går teksterne i dialog med de konkrete, levede udfordringer, vi står med i vores tid, og i dette samfund, lokalt, og med tråde ud til den omgivende verden? Mærke: tag_elfenben
  3. Hvordan forholder de sig til folks daglige, levede livserfaringer, og den gyldighed der ligger, dér? Hvordan henvender forfatterne sig, rent sprogligt til os læsere? Hvor meget er indforstået, afstandsskabende lingo, og hvor meget er inkluderende “små ord om store spørgsmål” (jvf. Christie)? Tag: tag_lingo
  4. Jeg mener, at et meget grundlæggende problem i vores tid er den accelererende individualisering. Understøtter teksterne den accelererende individualisering eller peger de på en mulig vej ud af denne nedadgående spiral, og viser en vej til at forholde sig til de dynamikker der ligger i det fælles, the commons. Mærke: tag_fælles
  5. En fjerde facet i min læsebrille vil handle om den plads, teksterne giver til hvad det vil sige at være menneske, hvilket ikke blot har at gøre med  at vi har et sprog, og at vi kan kalkulere på nogle indsamlede data. Vi er mere end sprog og logik og tekst. Med andre ord: hvilken rolle spiller kroppen og det non-verbale i den humanioraverden, forfatterne bygger op? Mærke: tag_krop

Så går det løs!!

Følg med her på bloggen, hvor jeg regner med at skrive noget om mine konklusioner på mine læsebrillespørgsmål. Du kan også holde øje med mit mindmap hvor jeg løbende vil smide begreber, definitioner og tekstsammenhænge op.

Kommentér, del, læs med!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s