Dobbelt-hul på skrive-bylden!

 

Så kom der hul igennem til medierne! Efter at have forsøgt i en del omgange uden held er det nu lykkedes mig at få en kronik i Information.

Det er jo et dejligt skulderklap, især når man får så meget positiv feedback fra folk der har læst den!

Jeg har jo blogget en del år, og når jeg nu skal prøve at forstå, hvorfor jeg lige denne gang fik hul på mediebylden, så tænker jeg at det har at gøre med

  1. Jeg har fået et nyt og større hul på min egen skrivebyld. Jeg har fundet en arbejdsform, der gør det nemmere, hurtigere og mere præcist for mig at få mine tanker ned på papiret.
    • Jeg starter med at indtale min tekst. Det fungerer rigtig godt når jeg går. Jeg går rundt i kvarteret med min smartphone og nogle høretelefoner med mikrofon. Og så en diktafon-app. Og så tager jeg simpelthen, sætningsstump for sætningsstump og taler ind.
    • Så skriver jeg det hele ned. Desværre har jeg ikke fundet nogen smart løsning der kan lave tale-til-tekst.
    • Næste skridt hedder gingkoapp.com. Her lægger jeg teksten op i små afsnit. Giver hvert afsnit en titel. Og kan så se, hvordan de forskellige afsnit forholder sig til hinanden. Nogle gange skal de byttes rundt. Nogle afsnit er i virkeligheden gentagelser.
    • I processen med at skrive kronikken for information fik jeg nogle forslag til rettelser fra kronikredaktionen. Lidt på indholdet. Men den vigtigste læring har været kravet om tekstens længde. I blogosfæren har jeg det med at male siderne over med ord, og med gentagelser og strøtanker. Det er der ikke plads til når man har 7200 tegn at gøre godt med. At skulle skære i sine darlings har været svært. Men faktisk har det hjulpet mig til at gøre teksten mere skarp. Dette vil jeg nu fremover overføre til min blogskrivning. Folk har alligevel ikke kræfter til at kæmpe sig igennem så mange ord. Denne blogpost har 441 ord, så du skulle være i stand til at kæmpe dig igennem:-)
  2. Information har et tema om økonomisk bæredygtighed, “En bombe under kapitalismen?”, og da emnet for min kronik er repair cafeer og timebanker passede det tilfældigvis ind. En af mine centrale pointer er, at kulturel bæredygtighed er en forudsætning for de andre bæredygtigheder.
    Der er masser af cutting edge initiativer for den økologiske bæredygtighed og folk er generelt kommet med på den vogn. Når jeg laver en analogi mellem økologisk bæredygtighed og kulturel, kan jeg via noget kendt introducere noget nyt, og dermed skaffe fokus på en for mig at se vigtig dagsorden. En dagsorden jeg ikke har haft held til at få igennem til debatsiderne, før.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s