Kunstneriske processer, videnskabelige processer og læringsprocesser – en kollektiv undersøgelse

Hvordan kan vi lave en kobling mellem kunstneriske processer, videnskabelige processer og læringsprocesser i folkeskolen?

Hermed sætter jeg en kollektiv undersøgelse i gang. Baggrunden er den, at jeg i efteråret 2013 var med på innovationsfestivalen AFSNIT I, med  mit værktøj Fonokolab, – og  vandt prisen i kategorien art and learning (man har vel lov at prale lidt, når man synes man har fortjent det ikke?)

Det var et forløb, hvor jeg fik hjælp fra en gruppe frivillige og samarbejdede med en 6. klasse og deres lærere. Under de 5 dages camp blev det klart ud fra de mange tilbagemeldinger vi fik, at det ville give god mening at knytte Fonokolab an til undervisningen i Natur&Teknik, på mellemtrinnet, i den danske folkeskole.

Jeg har i løbet af de seneste  måneder arbejdet  for at finde en model, hvor dette kunne ske, og kan se, at en virkelig interessant vej frem vil være at lave et lidt bredere samarbejde med folk der er interesseret i krydsfeltet mellem videnskab, kunst og læring.

Jeg vil derfor lave denne undersøgelse, men jeg vil ikke lave den alene. Jeg vil finde folk, som er på bølgelængde med de ideer, jeg her ridser op, og som har tilstrækkeligt mange aktier i feltet til at give sig tid til at gå med i undersøgelsen.

Så velkommen til!!

Hvis jeg nu kigger fremad, og lad os bare sige at vi sætter 15. september som en midlertidig skæringsdag, hvad forestiller jeg mig at vi har opnået til den tid?

Først og fremmest skal landskabet kortlægges:

  • Vi skal finde ud af, hvilke initiativer der tidligere har været søsat med en tilsvarende dagsorden, og hvad vi kan lære og aflære fra dem.
  • Vi skal undersøge, hvilke folk &  institutioner der findes, som interesserer sig for koblingen mellem de her tre størrelser, nemlig læring, videnskab og kunst

Kunst-læring-videnskabUmiddelbart er min oplevelse, at der er og har været en hel del initiativer, som har lavet koblinger mellem elementerne. Nogle har koblet to af elementerne, og der er og har givet også været initiativer, som kobler alle tre. Spørgsmålet er bare, hvordan disse koblinger er lavet, og på hvilke præmisser. Derfor skal vi også undersøge

  • hvilke forestillinger, hvilken filosofi, hvilket grundsyn ligger bag de inititativer som vi finder ude i landskabet
  • hvorvidt disse forestillinger, filosofier og grundsyn er relevante nu og her, og hvordan vi kan gentænke koblingerne så vi kan skabe bæredygtige alternativer

Jeg vil lige kigge på de tre mulige tvekoblinger af elementerne, og give mit eget, helt ufiltrerede bud på, hvad der i almindelighed ligger bag de initiativer der arbejder for den pågældende kobling.

Videnskab + læring i folkeskolen. Der er jo et kollossalt fokus på dette område, ikke mindst fra politisk side. Den mest udbredte fortælling er, at vi skal sikre vækst, og at vækst kommer via forskning og ny teknologi. Fagfeltet Natur&Teknik i folkeskolen fremstår i denne fortælling som et værktøj der skal forme opvoksende generationer til at have kompetencerne til at kunne innovere, skabe nye produkter, og løse samfundsproblemer via ny teknologi.

Kunst + Videnskab. I de initiativer, som jeg umiddelbart kender til, peges der på overensstemmelser mellem kunstnere og videnskabsfolks måde at arbejde på. Det er undersøgende, eksperimenterende, og der søges efter svar på livets spørgsmål. Fortællingen er, at Kunsten og Videnskaben er og skal være uafhængige af udefrakommende interesser. Det er områder, der skal plejes, støttes, og som skal sikre, at vi gør os nogle nye opdagelser om livet, universet, Naturen osv, og nøglen dertil er Grundforskning. Man taler i forlængelse heraf om Kunstnerisk Grundforskning, og vil med det begreb forsøge at undslippe den nyttetænkning, som præger resten af samfundsdebatten.

Læring i folkeskolen + Kunst. Der er utallige eksempler på initiativer der laver denne kobling. Hér vil jeg fremhæve fortællingen om at det skabende møde mellem kunstneren og børnene vil hjælpe børnene til at arbejde og tænke kreativt. Og kreativt er godt for børnene. Det hjælper på deres selvværdsfølelse, det giver dem livsmod, og det styrker deres samarbejdsevner.

Hvis vi kigger på disse tre fortællinger, og leger lidt videre med dem, kan vi spørge, hvad de hver især vil frem til. Den første fortælling, om natur & teknik som fag i folkeskolen, har et mål om økonomisk vækst. Fortællingen bag koblingen mellem Kunst og Videnskab ser ud til at understrege et behov hos Mennesket for at vide, hvad vi er til for, hvad er meningen med det hele er, kort sagt erkendelse. Den tredje kobling, mellem læring og kunst, er mere ovre i den boldgade, hvor man kan tale om personlig udvikling, om forholdet til sig selv, og det kunne man måske knalde ind under begrebet selverkendelse.

Noget i retning af denne model:

hvad driver initiativerne der kobler de forskellige domæner?

Hvis den her model spejler de tankemønstre, som hidtil har drevet mødet mellem de tre størrelser, vi kigger på her, så er det tydeligt, at den ikke kan bruges til et bæredygtigt møde mellem de forskellige størrelser. Vi kan ikke i samme åndedrag tale om økonomisk vækst og menneskets behov for svar på livets store spørgsmål. Eller de små.

Når fortællinger om livets store spørgsmål, og om hvor vigtigt det er, at vi hver især er kreative og har det godt, møder fortællingen om den økonomiske vækst, så er resultatet oplagt: Vi vil godt holde smukke taler om hvor vigtige de første to er, men i sidste ende vil de altid blive tromlet af det altoverskyggende krav om den tredje.

Modellen holder ikke. Det er fordi, de fortællinger, som jeg har hevet frem – og som det muligvis kun er mig selv der kan høre… – stritter i hver sin retning. De læner sig op ad tankemønstre som hører hjemme i forskellige discipliner, og vil derfor støde mod de vægge som discipliner i almindelighed sætter op omkring sig og mellem sig, for at sikre deres egen overlevelse. Økonomi, filosofi, psykologi.

Vi skal finde en bedre tankemodel.  Men som jeg har været inde på, giver en tilgang, som læner sig op ad den ene eller den anden af de hævdvundne gamle akademiske discipliner, ikke mening.  Den sti, jeg selv følger lige nu, er blevet trådt af den franske antropolog og filosof Bruno Latour. Latour lavede den interessante manøvre at han vendte antropologien, som normalt har beskæftiget sig med fremmede folk, eller til nød med gamle folkloristiske træk hos os selv, imod det som er kernen i vores kultur: nemlig videnskaben. Han begyndte at undersøge, – sammen med en række andre forskere – hvad videnskabsfolkene egentlig gør, når de finder deres data. En anden sti, jeg er blevet opmærksom på her for nylig, er hvad de kalder new materialism; den danske maler og tænker Asger Jorn er en anden inspirationskilde.

Her er, i uordentlig orden, en række tanketråde, som jeg ku tænke mig at spinde videre på:

  • Modstillingen mellem Natur og Kultur er ufrugtbar. “Natur” er en konstruktion vi har opfundet i Vesten for at kunne dominere den. Vi har også opfundet, at “de primitive” lever i ét med naturen. Det kan de ikke, for Naturen findes ikke!
  • Fakta er for Videnskaben, hvad Værket er for Kunsten. Det er øjebliksbilleder på en proces, som ikke har nogen klar begyndelse og slutning.
  • Når fokus er på Værk og Fakta, så er det fordi det er størrelser som kan måles, vejes og tælles, og de kan derfor proppes ind i en økonomisk logik
  • Når nogen laver en kobling mellem Videnskab og Kunst er det oftest med fokus på disse øjebliksbilleder, og mødet bliver overfladisk og ligegyldigt. En amøbe fotograferet gennem et mikroskop og blæst op i 2×2 meter kan være fascinerende at se på. Men det har intet at gøre med de processer, som ligger til grund for at amøben overhovedet befinder sig i mikroskopet. Og at kunstneren kan tage et foto af den.
  • I skolen er fokus i 99% (tal skærper læserens opmærksomhed) af tiden på Værk og Fakta. Her er en blåmejse. Den vejer 9 gram. Hvis du tager 1000 billarder blåmejser og lægger oven på hinanden, vil du kunne gå op til månen og tilbage igen.
  • Det som egentlig er interessant er mødet mellem processer, ikke objekter. Kunstneriske processer skal møde videnskabelige processer som møder læringsprocesser som møder kunstneriske processer, osv.
  • Fælles for alle processerne er, at de drives af nysgerrighed og  leg, og af en drift imod at undersøge materialer og sammenhænge.
  • De store spørgsmål er en skuffende hobby
  • Et vellykket møde mellem kunstneriske processer, videnskabelige processer og læringsprocesser, vil give os værktøjer til at komponere bedre fællesskaber.
  • Et godt komponeret fællesskab kan rumme forskellige slags mennesker og ikke-mennesker på en bæredygtig måde.
  • Når jeg siger bæredygtig tænker jeg på både økonomisk, økologisk, kulturel, og social bæredygtighed.

Så, hvad er det jeg vil!?

Jeg vil samle mennesker til at lave en kollektiv undersøgelse af koblingen mellem kunst, videnskab og læring i regi af folkeskolen. Jeg foreslår at vi inden 15. september 2014 har lagt et kort over de initiativer der er og har været; at vi undersøger, hvilke fortællinger disse initiativer bygger på; og at vi prøver at forstå hvilke mål de har. Vi skal have kontakt med folk og institutioner, som har interesse i den kobling vi vil lave. Vi skal undersøge, hvordan disse folk og institutioner forstår sig selv i denne kobling, hvilke mål de har, hvad de ønsker at fortælle. Vi skal designe en tankemodel, som kan rumme de mange forskellige retninger, og som ligge til grund for en konkret model for samarbejde på skolerne, i klasselokalet, med eleverne, med lærerne.

Vi gør alt det her, fordi vi ønsker at leve et sted, hvor flest mulige folk er gode til at komponere velfungerende og bæredygtige fællesskaber.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s