Kommercialiseringsteknologien i struben de egentlige nye teknologier

iPadiseringen af musikfaget i folkeskolen, – et sneleopardspring fremad for kundegørelsen af de menneskelige relationer

To alvorlige problemer i denne fremstilling:

  1.  iPad bliver fremstillet som det ypperste af den nyeste teknologi, men er i praksis eksponent for en grasserende negation af de muligheder den nyeste teknologi tilbyder. Køber du en iPad (eller andre i-devices) betaler du for et ypperligt værktøj til at interagere med dine omgivelser, men du får samtidig, gratis så at sige, med i købet et stykke af en ligeså ypperlig teknologi, hvis eneste mål er at forvandle alle dine handlinger til et kundeforhold til Apple. Ipadiseringen af vores undervisningssystem er et skridt bagud, teknologisk og læringsmæssigt, og et sneleopardspring fremad for kommercialiseringen af skolen, og for kundegørelsen af de menneskelige relationer.
  2. Garageband er, ligesom det absolutte flertal af musikrelaterede computerprogrammer, musikalsk bagudskuende. Deres musiksyn bygger på en overfladeforståelse, hvor fænomenet musik forveksles med en beskrivelse af, hvordan musikken frembringes, altså gennem det vi kalder skalaer, akkorder, metrum, mm. Det er fuldt teknisk muligt at udvikle computerværktøjer som gør det muligt at arbejde med musik på et mere grundlæggende niveau, altså der hvor selve det at vi er i stand til at forholde os til hinanden og vores omgivelser gennem lyd bringes i spil. Hvis musikfaget skal fornyes skal det ikke ske ved at man udskifter de evindelige bongotrommer, triangler, blokfløjter og elbasser med nogle digitale ditto. I stedet for at fortsætte og yderligere styrke forståelsen af musik som resultat, som objekt, som overfladefænomen, og som en færdighed man skal mestre, skal musikfaget fuldstændig gennemrevitaliseres – hvis ikke det simpelthen skal afskaffes som selvstændig disciplin – og begynde at arbejde med musik på et grundlæggende plan, som proces, som potentialitet, og som en kapacitet vi alle besidder, som sansende, reflekterende, kommunikerende og kollektivt skabende og hele væsener.

Relateret læsning:

Om hvorfor ios ikke understøtter flash, The Guardian

Kritik af Apples “anticompetitive behavior”, Wikipedia

” Nye muligheder men degenererede løsninger” Ører med filter, Casper Hernández Cordes

Kommercialiseringsteknologien i struben de egentlige nye teknologier

iPad i skolen

Musikkfaget i grunnskolen har slitt med lav relevans og det har vært teknologisk utdatert. Hverdagen til unger og tenåringer er full av musikk og teknologi, mens musikkrommet har knapt hatt en datamaskin. Ei heller egnet programvare, eller lærere som behersker djevelskapet. Veien fram til relevant innhold med fornuftig bruk av teknologi har vært lang, og er fremdeles lang. Humpene i veien heter økonomi, kompetanse, mer tilrettelagte løsninger, tidsfaktor, lærerutdanning, osv.. Men nå er det en løsning på markedet som senker terskelen på alle områder med unntak av relevans og det å være teknologisk på høyde. Nymotens iPad med GarageBand løser flaskehalsen som den reneste champagnesprut på nyttårsaften.

Det høyreiste ordvalget bekreftes av to norske prosjekter som har dypdykket i materien i løpet av vinteren. Skedsmo kommune og Eiksmarka skole har begge benyttet iPad og GarageBand på musikkrommene, og erfaringene er intet annet enn oppsiktsvekkende. Løsningen kommer inn som et fantastisk…

View original post 237 more words

One thought on “iPadiseringen af musikfaget i folkeskolen, – et sneleopardspring fremad for kundegørelsen af de menneskelige relationer”

  1. Sendt 05/08, 2012 kl. 13:49 | Som svar til CHC.
    Hei “Ører med filter”

    Takk for kommentar, jeg setter pris på at du deler dine meninger med meg. Du argumenterer for at det er “2 alvorlige problemer i denne fremstilling”.

    1.

    Apples kommersielle og strategiske praksis er debattert vidt omkring. Markedet deler seg hovedsaklig i to ulike syn. A. De som aksepterer lukkethet og kommersiell virksomhet B. De som aksepterer kommersiell virksomhet men ikke lukkethet. For meg er det ikke et alternativ at bedrifter ikke er kommersielle, men for ordens skyld kan man si at det eksisterer også et alternativ C som utelukker kommersiell virksomhet. Jeg tar ikke med det siste i min videre tilnærming.

    Hva som er den objektive sannhet i de ulike synene, hva som er akseptabelt og ikke akseptabelt, blir å diskutere ideologi og nærmest religion. Jeg skal ikke argumentere om hva som er mer riktig enn det andre, jeg beskriver bare verden der ute. Og jeg aksepterer begge syn.

    Eks: Jeg har ofte diskutert fordeler og ulemper mellom f.eks Google og Apple på denne bloggen. Google romantikere er det mange av. Google har en forretningsmodell som er problematisk for meg med sin “Exchange of privacy”. Dette temaet er oversett av mange Linux tilhengere fordi Google gjør så mye bra for Linux med sin Android.

    Poenget mitt med dette eksempelet er å vise at det logisk sett ikke er mulig å komme i mål med en strengt rasjonell tilnærming til hva slags kommersiell praksis som er akseptabel og ikke. Man røres inn i et hav av verdimessige og ideologiske undertoner. Derfor mener jeg du ikke har påvist at det er et alvorlig problem med pkt 1 i din framstilling.

    2.

    Mitt poeng med artikkelen er å si fra om at det nå vinnes et verktøy som er tilgjengelig økonomisk og kompetansemessig/tidsmessig. Så nevner jeg at RIKT tilbyr kurs og opplæring.
    Men jeg går ikke inn på de grunnleggende musikkfilosofiske betraktningene. Jeg vil derfor takke for at du bidrar med dette, – det er vesentlig at dette belyses. Jeg kan tenke meg å skrive litt mer om dette i noen andre artikler.

    Du trekker nemlig inn “musikksyn” og musikkfilosofiske betraktninger. Jeg synes du behandler tematikken litt enkelt ved at du karakteriserer GarageBand uten å gå i dybden, uten å se på praksis. Du behandler ikke ulik bruk av GarageBand og tilsvarende programmer. Du har som premiss at verktøyet står i veien for en åpen tilnærming til musikkfaget.

    For meg er det praksis som avgjør hva du sitter igjen med, ikke selve verktøyet i seg selv. Det er jo fullt mulig å behandle et musikkinstrument overflatisk også. Du gjør en komplett sammenblanding av begreper slik jeg ser det. Men jeg sympatiserer med det jeg oppfatter som et musikksyn som ønsker gå under overflaten og se forbi etablerte strukturer. Du argumenterer godt for et musikkfag som løfter opp det kreative i mennesket. Her er jeg helt på bølgelengde med deg.

    Når det gjelder bruk av GarageBand står jeg selv for en “åpen tilnærming” som gir mer enn en overflatisk tilnærming til musikken. Jeg kan derfor ikke være med på din kategoriske nedvurdering og overflatiske argumentasjon av verktøyet som ubrukelig for ekte kreative prosesser. Men jeg er helt med på at verktøyet ikke bør stå i veien for kreative prosesser:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s