Et af gadens tilfældige, men afgørende møder

På vej til Vesterbro Bibliotek ser jeg Erik Clausen, som er på vej til at stige op på sin cykel, og jeg tænker: det er OK at forstyrre manden et øjeblik. Det må være forfærdeligt at være kendt, med alle de spader der hele tiden vil i kontakt med én bare fordi man er kendt. Men jeg er ikke nogen spade, tænkte jeg, og jeg præsenterede mig. Clausen var straks imødekommende og venlig og gav sig tid til en længere samtale. Jeg fortalte om mit arbejde med “gaden som instrument”, og hvordan jeg var inspireret af hans arbejde. Jeg fortalte om mine gadeworkshops, hvor almindelige mennesker leger med gadens lyde ved hjælp af computer og smartphones.

Clausen fortalte om sine egne bestræbelser på at gøre gaden til et sted, hvor man kan udtrykke sig; hvordan han havde brugt gøgl som aktivisme for at inspirere folk til at gøre noget tilsvarende. Han fortalte også om, hvordan han havde brugt filmmediet til at forsøge vise unge mennesker, at der er alternativer til bare at hæve sin kontanthjælp, jeg tror det er Slip Hestene Løs, han henviste til. Hvordan skaber man forandringer? For Clausen er strategien at vise eksemplet, og så håbe at folk følger efter. Clausen citerede Mao: “Lad tusind blomster blomstre”, – en tidlig version af de nu meget omtalte virale markedskommunikationsstrategi? Han undrede sig over, at det så ikke virkede. Denne undren er vi fælles om. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at folk begynder at bruge gaden som lærred, som partitur, som scene. Eller bare som et sted, altså som andet og mere end bare en udstrækning man skal forcere for at komme fra A til B.

Clausen er én af meget få egentlige anarkister i et samfund plaget af en altfortærende konformisme. Og han er heldgvis stadig i fuld vigør. Efter vores snak svingede Clausen sig op på sin cykel og bevægede sig i retning af sit elskede Sydhavn.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s