lyden som fænomen vs repræsentationen af lyden

“Traditionen og vores opdragelse har forgiftet vores opfattelse af
musikken. Man har skåret den i skiver, sat den i gitter,
klassificeret, begrænset den. Der er tale om en grundlæggende
fejlopfattelse: komponisten arbejder ikke med 12 toner, x
rytmiske figurer, x symboler for intensitet, som tvinges til at
underlægge sig uendelige permutationer – han arbejder med
lyde og med tid. Man sammenblander lyden som fænomen
og dens repræsentation…” [Murail, 1982]