et system som dagpenge, – det dræber kunstnerne langsomt

Jeg forlod dagpenge systemet for mange år siden, – for mig var det en sovepude. Jeg har knoklet rundt i en masse jobs, forsøgt at slå min kunstner, den evige flamme, ihjel. Lært ufatteligt meget gennem “at gå på arbejde”, og derved værne om “min kunstner” for jeg ville for alt i verden ikke prostituere den!! På en måde føler jeg slet ikke at kunstnere skal ind i et system som dagpenge, – det dræber dem bare langsomt, og slukker for kreativiteten. Kunstneren er jo den der “går på hovedet” i et samfund. Den der vækker folket igen, den der ser og sanser det “massen/flokken” ikke ser. Så hvorfor skal vi være en del af et ukreativt, dødt system? I min verden bliver kunstneren forkælet når den vil have systemet til at passe på sig. Dog kan et samfund ikke leve uden kunst! Vi må hver især være rebeller nok til at skabe udfra vores redskaber, og ikke forvente anerkendelsen før vi er døde?! Det er jo på mange måder folket der skal opdage kunsten, for at kunsten kan leve, og det kunne der måske nok gøres noget ved.

Citat klippet fra en facebook-diskussion

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s