En papkasse og en pind

Mens jeg sad og skrev på min blogpost om Singstar, blev fem ord ved med at vende tilbage i mit hovede: En papkasse og en pind, en papkasse og en pind. Det skete hver gang jeg tænkte over, hvilken teknologi der kunne være befordrende for at arbejde med sin musikalitet. Det er selvfølgelig for at sætte tingene på spidsen, men nu har jeg sat mig udfordringen, og så må jeg jo følge den til dørs.

Jeg kom så til at tænke på Sternbergs “post public service leg 1-3”

Så en papkasse og en pind? Hvorfor skulle det ikke være nok?

Leg nr. 1.Du skal bruge: mindst 3 personer. En papkasse og en pind.

Sæt kassen op med åben bund, således at en person kan placere sig bagved, og nogle personer foran kan betragte personen gennem kassens åbning. En person, a, foran kassen tager pinden. En anden person, b, foran kassen laver en række ansigtsudtryk. Nu skal person c, bag kassen, akkompagnere person b’s ansigtsudtryk med nogle dertil passende lyde. Person a (som ikke kan se person b’s ansigt) dirigerer med pinden. Når han/hun løfter pinden op, laver personen bag kassen sine lyde vildere/kraftigere, og når han/hun sænker pinden laver c sine lyde roligere/svagere. Person b (som ikke kan se person a’s gøren og laden) lader sig inspirere af de bevægelser, som han/hun kan aflæse i person c’s stemme. På et tidspunkt slår a pinden hårdt ned på kassen. Og  c og b stopper øjeblikkeligt deres aktiviteter. Nu er det a’s tur til at sidde bag kassen, hvor han/hun laver de ansigtsudtryk, som han/hun tror b har lavet, i den rækkefølge, han/hun husker dem eller ønsker at vise dem. Foran kassen sidder nu b og c og nyder underholdningen.

Bagefter bytter de deltagende personer roller, og det gentager sig, indtil alle har prøvet alle roller, eller til at den ene skal hjem eller den anden er blevet sulten.


Leg nr. 2. Du skal bruge: Mindst tre personer. En papkasse. En pind. Et sted.

Person nr. 1 har pinden. Person nr. 2 sidder med kassen over hovedet, så han/hun ikke kan se, hvad der sker. Person 3 er der bare.1) Person 1 laver lyd med pinden ved at slå, gnide, gnubbe, skrabe, banke den mod noget. 2) Person 2 sætter  ord på. Det kan være ord for, hvad lyden bliver lavet på f.eks. “væggen”, hvordan lyden bliver lavet, eller et billede eller en følelse, lyden vækker. 3) Nu laver person 3 en imitation af lyden med sin stemme/mund. 4) Forløbet 1) til 3) gentages et antal gange. Person 1 laver for hver gang en ny lyd, person 2 sætter et nyt ord på, og person 3 imiterer lyden på en ny måde. Hver gang. Dette gentager sig  indtil person 1 vurderer, at der er nok lyde og ord, og han/hun slår dermed med pinden på kassen. 5) dette er signal til person 2 om at tage kassen af og give den til person 1 og 3. Person 1 giver samtidig pinden til person 2. 6) Person 3 laver nu de lyde, han/hun har samlet op i 3), for person 1, som imiterer dem indtil person 3 er tilfreds. 7) Person 2 bruger alle de ord, han/hun har samlet sammen. Han/hun gentager dem, kombinerer dem, blander dem sammen, belyser dem med nye ord, så de i en stadig strøm danner nye mønstre, betydninger og fortælling. 8 ) Person 1 og 3 holder kassen foran sig. De lytter til person 2s fortælling, og de bruger de i 3) opsamlede lyde til at lave et akkompagnement. Lydene kan gentages, kombineres, vrides, fordrejes, hakkes op alt efter, hvad der passer bedst til fortællingen. 9) Person 2 kan til enhver tid slå med pinden på kassen, og akkompagnementet stopper. Når han/hun slår igen, fortsætter person 1 og 3, hvor de slap. 10) Når person 2 synes, han/hun er færdig, lægger han/hun pinden ned i kassen.



Som i leg nr. 1, kan denne leg også gentages med en ny rollefordeling, indtil alle deltagende har prøvet alle roller, eller til at det bliver for sent, og nogen skal gå.


Leg nr. 3.Du skal bruge: Mindst 2 personer. En papkasse. En pind. Et sted, hvor der er andre folk.

Deltagerne går rundt med papkasse og pind og beder folk om at bidrage med lyde. Det kan være ord, sætninger, fraser, og alle andre tænkelige måder at lave lyd på. Lydene skal laves ned i kassen, og hver gang, der er givet et bidrag, rører spillerne rundt i kassen med pinden, hvorved den senest tilkommende lyd bliver integreret med de allerede donerede lyde. Når deltagerne har fået nok bliver de stående eller siddende og rører ekstra godt rundt i papkassen med pinden. Nu kan de tage hånden ned i papkassen og føre den op til munden. De lyde, som på den måde kommer op kan de nu lege med ved at gentage dem, kombinere dem, vride dem, fordreje dem og så videre. Hver gang en spiller ønsker at tage en ny mundfuld, er det en god ide lige at røre godt rundt.

Legen stopper når alle lydene fra kassen er blevet godt brugt, eller når en deltager har fået luft i maven.
Advertisements

En tanke om "En papkasse og en pind"

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s