El Tono del barrio san anTonio

(Dette er et uddrag på dansk af min blogpost, på spansk, om et projekt i Cali, Colombia)

Jeg vil starte med at spørge: Hvordan lyder et sted? Men for at et sted skal kunne lyde, må der så ikke være nogen det skal lyde for? Og hvis disse nogen lytter til et sted, hvordan kan vi så vide hvad de egentlig hører? En lyd er ikke en lyd for sig selv, men for nogen, som har ører til at høre den. Vi ved jo alle godt, at der er forskel på, hvad forskellige slags væsener hører. Hunde hører for eksempel lyde, som vi mennesker ikke kan høre. Når der er disse forskellige, må man også spørge: når du og jeg hører en lyd, hører vi så det samme? Og i forlængelse heraf: Kan jeg i det hele taget forstå din verden ved at opleve det som du oplever?
Da jeg sidste gang boede i la residencia de lugar a dudas i 2014 valgte jeg at starte min undersøgelse ved at spørge, hvilke lyde der for mig som komponist var karakteristiske ved kvarteret. Når jeg gerne vil forstå den verden, som jeg nu igen er en del af i disse 4 uger må jeg dog snarere spørge: hvilke lyde er karakteristiske for dem som bor i kvarteret?
Da jeg var her sidst arbejdede jeg med elektroniske optagelser af lyde fra stedet, som jeg formede efter optagelser af stemmer fra gadehandlere. Resultatet af denne proces er albummet “Trabajos de movimiento” (BFREC039).
Men hvis ikke jeg kan regne med at vi oplever det samme når vi oplever det samme, kan jeg så forlade mig på elektroniske optagelser? En elektronisk optagelse er ikke neutral og sandfærdig. Der er mange faktorer som har indflydelse på, hvordan lyden lyder, såsom valg af mikrofon og optageudstyr, mikrofonens vinkel og afstand til det optagede, etc.
i stedet for at reproducere lyde som er registreret fysiske vibrationer via mikrofonens membran, digitaliseret som samples og lagret som bits; oplevede lyde, lagret i hukommelsen, reproduceret ved hjælp af stemmen.

Læs også denne blogpost How do we store the analogue?

 

Reklamer

… mere om modtageklasser og fællesskabelse

Jeg skrev til en række mennesker, som har indblik i folkeskolen og/eller hvad vi ofte kalder æstetiske læreprocesser. Hvis du ikke er helt med, så er det denne blogpost, jeg henviser til.

Jeg stillede to spørgsmål som jeg fik en lang række interessante svar på. Her har jeg samlet nogle af dem, så dialogen kan blive en ‘multilog’

Er modtageklassen det rigtige sted at lave min undersøgelse?

“Modtageklasser er et modigt valg, men – kan jeg se på en masterstuderende, der prøvede noget lignende for nogle måneder siden – også en udfordring med henblik på sprog- og kulturkløfter. Til gengæld er det nonverbale jo perfekt, hvis man sprogligt (tolk mm) kan gøre klassen forståelig, hvad man vil med dem.”

– Komponist Mogens Christensen

Mit svar til Mogens:

Mange tak for opmuntrende og velreflekteret input. Det hjælper mig til at komme videre! Jeg ku osse vælge en alm klasse, og se på, hvad der sker EFTER ‘modtagelsen’ hvor det jo netop handler om at bygge en ny slags fællesskab (eller mislykkes).

Jeg fik et svar fra en gl. ven, som fortalte om sine egne erfaringer med en modtageklasse for hvad der må være 20 år tilbage. Han mente at det var en meget kaotisk tid, med klikedannelser og misforståelser, så det vil være et meget svært sted at indsamle empiri. Og med hensyn til at presse kunstneriske processer ind, ville der være for mange ting i gang allerede.

Det er jo vægtige ord, når de kommer fra én, der selv har erfaringer med at være i en modtageklasse. Og det er meget centralt for mig, at mit ‘indgreb’ ikke bliver et overgreb.

Der er også nogle der har foreslået at lægge vinklen på asylcenteret, og følge børnene i deres hverdag, dér, og derfra kunne arbejde med modtageklassen.

 

Hvordan kan jeg arbejde med det kunstneriske og det akademiske på samme tid, og få det bedste ud af begge verdener?

“Lad det akademiske være reflekteret kunstnerisk praksis. Du er ude på et felt, der ikke er begravet i solid forskning! Og det er så smertefuldt at have gjort, som en eller anden forskning har vist, og derefter erkende at det ikke passede ind i den ramme, man arbejdede i. Med noget praksis på bagen er det muligt at diskutere det kunstneriske (individuelle) mod det akademiske (det almen)”

– Komponist Mogens Christensen

 

Ved at lave en proces der tager højde for både den kunstneriske og det akademiske aspekt, da de går hånd i hånd i læringsprocesser. En læringsproces kunne se således ud: GØR (det kunstneriske) – Observér (det akademiske) – reflektér (det akademiske) og gentag GØR – Observér – Reflekter. Alt sammen tager udgangspunkt i deltageren, og facilitator skal kunne stille relevante nysgerrige sokratiske spørgsmål og turde lytte åbent.

– Mikael Holm Conner, SSP konsulent

Mit svar til Mikael:
Sokratisk femgangsmåde: for mig er der ikke en kategorisk men en gradsforskel, mellem den kunstneriske og den akademiske tilgang. Men minoplevelse på DPU er, at der er en tendens til at se den akademiske proces som noget som hviler i sig selv, en autonomiforestilling.

Mht. gør-observer-reflekter, så vil jeg sige, at det er en cyklisk bevægelse, som både finder sted i det kunstneriske og det akademiske. Kan vi reflektere gennem andre kanaler en sproget? Det er min oplevelse, at vi kan, gennem bevægelse, lyd, og i den praktiske omgang med materialer…..

Mikaels pingback:

ja det er en eviggyldig cyklisk bevægelse både i praksis og teori

Inspiration, som der skal følges op på:

  • projektet “Musisk Modspil” og  “Læring med levende billeder”. Af Susanne Wad, Filmpædagogisk leder/Film Studies Director, Filmbyen
  • Tatiana Chemi, Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation
  • CFUK – center for uhæmmet kreativitet
  • Henrik Westergaard, som arbejder med kunst og asylsøgere, Henriks website.
  • Tegn på sprog, et projekt (på mit universitet) som fokuserer på tosprogede og literacy, mere.

 

Kampen om disciplinerne – hvad skal humaniora NU gøre godt for?

Som en forberedelse til min snarlige start på en kandidat i Pædagogisk Antropologi på DPU vil jeg læse “Kampen om disciplinerne”, en bog af Simo Køppe, Frederik Stjernfeldt m.fl., som for nyligt er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

Hvordan læser man en bog? For det første er der nogle rent (studie)tekniske overvejelser, som har at gøre med, at jeg skal kunne læse, forstå, og lagre bogens pointer. For det andet læser jeg jo ikke bogen på dens egne præmisser, men har selvfølgelig nogle helt særlige “læsebriller” på.

Rent teknisk har jeg besluttet at læse bogen digitalt. Det har været lidt af en udfordring, da bogen kun udgives digitalt som en såkaldt “i-bog”. Jeg har betalt 360 kr for adgang til i-bogen, og det betyder at jeg 1) har adgang kun via forlagets hjemmeside, og 2) adgangen er begrænset til 48 måneder. Jeg kan så tage noter, bladre osv., men kun i selve browser-vinduet, og kun i et begrænset tidsrum. Det passer bare rigtig dårligt til det system, jeg møjsommeligt har tilrettelagt, som betyder at jeg gemmer al min litteratur som pdf-er i google drive, og læser dem med acrobat reader på min pc. Og jeg skal selvfølgelig kunne gå til mine noter mm. i al fremtid. Heldigvis var der en udvej, – en ret omstændelig udvej, men dog en løsning der gør at jeg nu har bogen som pdf. Se tricket her.

En anden studieteknisk detalje er, at jeg bruger Mindomo til at lave et mindmap over begreber mm. i teksten. Se mit offentligt tilgængelige mindmap-in-progress om teksten her.

Så er der det med “læsebrillerne”. Jeg skal til at starte på en kandidatgrad, og skal dermed tilbage til akademia. Da jeg har huseret i den nye musiks elfenbenstårn i en årrække er jeg naturligvis bekymret for at begive mig ind i et andet  – potentiel lige så verdensfjernt – elfenbenstårn. Læs min blogpost om dette dilemma her. Og så har jeg nogle stærke bekymringer om, hvordan den aktuelle politisk-økonomiske dagsorden påvirker vores uddannelsesinstitutioner. Det er to bekymringer, som ligger til grund, når jeg skal prøve at beskrive de “briller”, jeg læser Kampen om Disciplinerne med:

  1. Hvilken rolle spiller den voksende tendens til at forvandle de videregående uddannelser til steder, der skal spytte konkret, teknisk, let omsættelig viden, som kan omsættes direkte til kommercielle produkter og services i det omgivende samfund. Altså: hvor placerer denne tekst sig i forhold til kommercialiseringen, og instrumentaliseringen af universitetet, og særligt humaniora? Min første bekymring starter ved at se ordet Humanomics, – er det et andet ord for Homo Economicus, eller hvad!? Når jeg støder på steder i bogen som giver svar på dette spørgsmål sætter jeg et mærke, ‘tag_nytte’.
  2. Hvor tyk er muren til denne teksts elfenbenstårn? Hvor meget går teksterne i dialog med de konkrete, levede udfordringer, vi står med i vores tid, og i dette samfund, lokalt, og med tråde ud til den omgivende verden? Mærke: tag_elfenben
  3. Hvordan forholder de sig til folks daglige, levede livserfaringer, og den gyldighed der ligger, dér? Hvordan henvender forfatterne sig, rent sprogligt til os læsere? Hvor meget er indforstået, afstandsskabende lingo, og hvor meget er inkluderende “små ord om store spørgsmål” (jvf. Christie)? Tag: tag_lingo
  4. Jeg mener, at et meget grundlæggende problem i vores tid er den accelererende individualisering. Understøtter teksterne den accelererende individualisering eller peger de på en mulig vej ud af denne nedadgående spiral, og viser en vej til at forholde sig til de dynamikker der ligger i det fælles, the commons. Mærke: tag_fælles
  5. En fjerde facet i min læsebrille vil handle om den plads, teksterne giver til hvad det vil sige at være menneske, hvilket ikke blot har at gøre med  at vi har et sprog, og at vi kan kalkulere på nogle indsamlede data. Vi er mere end sprog og logik og tekst. Med andre ord: hvilken rolle spiller kroppen og det non-verbale i den humanioraverden, forfatterne bygger op? Mærke: tag_krop

Så går det løs!!

Følg med her på bloggen, hvor jeg regner med at skrive noget om mine konklusioner på mine læsebrillespørgsmål. Du kan også holde øje med mit mindmap hvor jeg løbende vil smide begreber, definitioner og tekstsammenhænge op.

Kommentér, del, læs med!

Hvordan får du en i-bog tryllet om til pdf?

Det er en udbredt uskik at vi ikke har ordentlig adgang til litteratur. Selv om vi betaler for digitale udgivelser, kan vi – som i tilfældet med Hans Reitzels Forlag (m.fl. ?) kun få adgang til bogen i selve forlagets hjemmeside, og kun i et begrænset tidsrum.

Hvordan kan man lave et ordentligt workflow, hvis den litteratur man skal finde viden i, ligger spredt udover Nettet, og oven i købet kun er tilgængeligt i kortere perioder? Der bygges mure op omkring viden, allevegne! Viden skal flyde frit!

I min erfaring er den for tiden klart bedste måde at holde samling på den viden, jeg har brug for at holde styr på, at gemme al litteratur som pdf-er på mit online drive. Jeg kan tage noter i adobe acrobat reader (har ikke fundet et bæredygtigt online alternativ), og tilgå tekst og noter via forsk. søgefunktioner. På den måde kan jeg bevare et overblik over min læsning, og jeg kan sikre mig at jeg har adgang til kilderne.

Hvad gør jeg så, når jeg har betalt for adgang til en digital udgivelse, og jeg ikke kan downloade den som pdf? I tilfældet Hans Reitzels Forlag, – og så vidt jeg kan se Gyldendal, og måske også Amazon, er der en workaround.

Sådan gør du (i Chrome):

  1. Åbn den digitale online udgivelse, f.eks. denne: http://i-bog.dk/kampenomdisciplinerne
  2. Zoom maximum ind i teksten
  3. Højre-klik i selve bogen, og vælg “Hvis detaljer om elementet”
  4. Du vil nu se en masse kode nede i bunden af siden. Lad dig ikke forvirre!! Men kig efter to linier, der ser sådan ud:

    <img src=”http://ibog30.gyldendal.dk/books/data/{FE0EDDB7-C3B2-4326-B7A4-E7F275A332BD}/pages/{F2A206AD-396B-4B26-8A1C-C208BD961371}/x1500.png” id=”page-5″ class=”page page-right” style=”width: 832px; height: 1200px;”>

  5. Jeg har fremhævet en URL med rødt. Højreklik på denne og vælg “Open link in new tab”
  6. I den nye tab højreklikker du på billedet, og kan nu downloade det.
  7. Dette gør du med samtlige 432 sider (ja, det er et stort arbejde!!)
  8. Nu skal du samle alle siderne til en pdf. Det kan gøres i adobe acrobat X (som koster penge). Der findes også andre muligheder, gratis. Googl. det!
  9. Så snart siderne er samlet i Acrobat, kan du gøre teksten søg og annoterbar. Det gør du ved at vælge “Tools” (til højre), vælge “Text recognition”, og så vælge iconet Aa – “In this file”.
  10. Tada!

Sommersolhverv 2015

Festival of lights, ved sommersolhverv 22. juni 2015.

-Udsyret halalhippie-trip eller inkluderende fornyelse af urgammel tradition?

“Solkulten kan føres tilbage til vel nok alle civilisationer og folkeslag, der har haft deres gang på jorden. Dette var inden vi begyndte at skrive ting ned, blot for siden at skændes om hvad de betyder, skal hedde og hvordan de skal tolkes.

Og netop derfor er Solhverv, som en del af vor fælles fortid, noget vi bør kunne samles og være fælles om. På tværs af alle såkaldte skel, være de sig religiøse, sociale eller af anden karakter.”

 

Lydanlægget stoppede med at virke, og sambatrommeorkesteret gik spontant ind og akkompagnerede.

Festival og lights Copenhagen summer 2015. #culturalsustainability #inclusion #newtraditions

A post shared by Casper Hernández Cordes (@buildingsoundcollectives) on

Barefoot Sound Kitchen

[In English]

En festival handler om at feste, om at fejre, om at have det sjovt sammen. Vi musikere og komponister i Barefoot Records arbejder sammen om skabe koncerter, som vækker undren, overraskelse, og brede smil.

Til sommer er vi på sjette år en del af Copenhagen Jazz Festival, og står for vores helt egen mini-festival. I månederne op til festivalen skal der komponeres noget musik. Det er en spændende, udfordrende og lærerig proces, og vi vil gerne invitere jer til at være en del af den!!

Barefoot Sound Kitchen, Casper Hernández Cordes, Barefoot Records, København Copenhagen Jazz Festival 2015
Barefoot Sound Kitchen indtar Københavns gader og pladser i juni-juli 2015

 

Komponisten Casper Hernández Cordes vil stå for 4 gadeinterventioner og 3 indendørs workshops,  hvor I vil blive guidet igennem en skabende musikalsk proces. Vi arbejder med lyde fra Barefoots musikere, som vi sætter sammen på nye, helt uhørte måder. Efter workshoppen har vi skabt nogle unikke kompositioner sammen, som du kan tage med hjem.

Barefoot Sound Kitchen, Casper Hernández Cordes, Barefoot Records, København Copenhagen Jazz Festival 2015
Street Kitchen edition: Gør-det-selv gademusik. Lav din egen gademusik. Giv dig selv eller de andre en skærv for det.

 

“Hvordan kan vi lave musik, når vi ikke er musikere?” vil I måske spørge. I Barefoot Sound Kitchen vil du opleve, at du kan tage nogle lyde og blande sammen til en komposition ligesåvel som du i køkkenet kan tage nogle madvarer og få en ret ud af dem.

Barefoot Sound Kitchen, Casper Hernández Cordes, Barefoot Records, København Copenhagen Jazz Festival 2015
Barefoot Sound Kitchen – street kitchen edition. Mikrofoner med en kvintet i, der bare står og venter på ….. JER!!

 

Barefoot Sound Kitchen Street Kitchen:

4 lørdage i juni, kl. 14 – 17 på pladser og torve.

6/6  kl. Kgs Nytorv
13/6  Regnbuepladsen (v. Rådhuspladsen)
20/6  kl. Nyhavn, v. ankeret
27/6 kl. på Nytorv

Barefoot Sound Kitchen, indoor, i Dome of Visions:
17/6 kl. 19 – 20
5/7 kl. 16 – 17
8/7 kl. 16 – 17

Jeg har modtaget støtte fra Statens Kunstfond til mit arbejde med Barefoot Sound Kitchen

Casper Hernández Cordes har modtaget støtte til Barefoot Sound Kitchen fra Statens Kunstfond

Konsumere? Konsumere?! – Kreere!!!!

[In English]

På denne smukke sommerlørdag satte jeg Barefoot Sound Kitchen (street kitchen edition) op på et sted, som nok kan betragtes som forbrugets højborg – Kongens Nytorv, ved Østergade. Et sted, hvor 95% af de forbipasserende har én eller flere helt nye poser i hånden, med et par helt nye sko, en helt ny kjole eller et nyt jakkesæt.

Er de mennesker friske på at lege? “Kan du hjælpe os?” spurgte jeg. De fleste, – efter at have set vores setup med mikrofoner osv., – reagerede ved at kigge hårdt ned i jorden og gå hastigt videre. Men der var dog visse, som kunne lokkes til at lege med. Og andre som bare spontant kastede sig ind i legen!

Der var Henrik, en lille ældre herre, som jeg inviterede til at deltage. Han mente ikke at det var noget for ham. Han var 90 år (!) Jeg ville have taget ham for at være max 70. Han sagde at han havde oplevet 2. verdenskrig. Jeg spurgte ham, hvordan var det så. Han sagde at han var flygtet til Sverige. Hvor han havde startet en brigade. Hvad var det for en brigade. Det fik jeg ikke helt fat i. Nåmen han var jo for genert til at deltage i happening-performance-workshoppen. Og så alligevel gik han i gang med at synge “jeg elsker de grønne lunde”, ind i mikrofonen med lyden af en kontrabas. En fin stemme, fuldstændig rent sunget.

Så var der Simon, som kom væltende ind på banen, halvfuld, og med en stak Hus Forbi i sin taske. Han gav den hele armen og inviterede folk med. Var meget vild med Barefoot Sound Kitchen, og mente det ville være meget populært på bodegaer og til fester. Han mente endog at jeg ville kunne tjene gode penge på det. Jeg sagde noget om at det jo var et kunstprojekt, hvortil han svarede at det pengene jo skal tjenes et sted. Og så kunne jeg dermed få tid til at lave kunstprojekter ved siden af. Det var faktisk ikke nogen dårlig ide. Generelt har fulde mennesker nemmere ved at lege.

Jeg spurgte til hans historie, og han sagde at han havde været erhvervsfisker i mange år. Var blevet kørt over. Kunne derfor ikke arbejde mere. Jeg kunne forstå at han havde været inde over noget sygedagpenge, men det var han kørt sur i. Han sagde at han var begyndt at få angstanfald pga systemet. Nu fik han ikke angstanfald længere, nu hvor han var en fri fugl.

Simon gav mig dette nr af Hus Forbi, som tak for at have fået lov til at være med i Barefoot Sound Kitchen. Han ville ikke tage imod penge, – der var ellers røget et par skillinger ind på pladen….

Så var der to unge drenge, som kom forbi, den ene var frisk på at rappe nogle egne tekster.

Tre timer i sommervejret med mikrofoner, lydene fra klaver, trommer, saxofon, trompet og slagtøj, og 8-12 mennesker, som havde fået en mulighed for at lege med lyde, og måske få flyttet nogle grænser, skabt nogle andre billeder på nethinden, måske slipper noget igennem i drømme.

Vi kender alle den drøm, hvor man står på en scene. Man ved ikke, hvordan man er endt der. Man har ikke den fjerneste ide om hvad man skal gøre. Måske er det en balletforestilling. Måske en solokoncert.

Barefoot Sound Kitchen Street Kitchen:

4 lørdage i juni, kl. 14 – 17 på pladser og torve.

6/6  kl. Kgs Nytorv
13/6  Regnbuepladsen (v. Rådhuspladsen)
20/6  kl. Nyhavn, v. ankeret
27/6 kl. på Nytorv

Barefoot Sound Kitchen, indoor, i Dome of Visions:
17/6 kl. 19 – 20
5/7 kl. 16 – 17
8/7 kl. 16 – 17

Jeg har modtaget støtte fra Statens Kunstfond til mit arbejde med Barefoot Sound Kitchen

Casper Hernández Cordes har modtaget støtte til Barefoot Sound Kitchen fra Statens Kunstfond

Hvordan skaber vi kulturelt bæredygtige fællesskaber? Og hvordan kan lyd som udtryksform drive denne udvikling? Det er spørgsmål, jeg stiller med denne blog. God læsning!